NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Efterårets modstandsarrangementer bygger på forskellige strategier. Ikke alle demonstranter er modstandere af EU, og ikke alle modstandere demonstrerer. Nogle holder mod-topmøde i stedet for.
Med tre forskellige netværk og mindst 44 involverede organisationer kan det se ud som om den danske unionsmodstand har taget konkurrencen om uoverskuelighed op med EU-bureaukratiet.
De politiske forskelle er ikke nødvendigvist indlysende for udenforstående, ej heller den politiske baggrund, de enkelte arrangementer bygger på. Men lidt groft sagt tegner der sig tre forskellige politiske strømninger blandt de EU-kritikere, som melder sig på den politiske scene i efteråret:
Junitopmøde i december
»Mange af vores græsrødder vil deltage i forskellige arrangementer som f. eks. Stop Unionen laver, men som organisation har vi valgt kun at være medlem af Stop Volden og at lægge kræfterne i et modtopmøde i København i dagene inden det officielle topmøde,« siger Hanne Dahl, medlem af politisk udvalg i JuniBevægelsen, og tilføjer:
»Hensigten og formålet er at danne en modvægt i den forfatningskamp, som vil følge uanset udvidelsen. Det vil være en fortsættelse af JuniBevægelsens udspil til Konventet, hvor vi arbejder på at fremlægge en Københavnsdeklaration inden det officielle topmøde starter.«
De tre forskellige strømninger vil kunne tolkes som et eksempel på EU-kritikernes splittelse eller som eksempel på mangfoldighed.
Poul Gerhard Kristiansen, landssekretær for Folkebevægelsen mod EU, siger om Initiativet for et andet Europa:
»De går i højere grad ind i diskussionen om forskellige løsningsmodeller og peger på røde løsninger. Der kan vi som tværpolitisk bevægelse ikke være med.«
I praksis kan dog både organisationer og enkeltpersoner genfindes i mere end en lejr.
»Initiativet for et andet Europa siger ikke udtrykkeligt nej til EU - selv om nogle af os gør. Jeg er for eksempel med i Enhedslisten og min organisation er både med i Initiativet og i Stop Unionen«, siger Kenneth Haar.
Nej, ja og nja til udvidelse
Et emne som tildels skiller organisationerne og strategierne er forholdet til udvidelsen med nye medlemslande, det altoverskyggende mål på regeringens EU-dagsorden. Stop Unionen ligger tæt på et nej til udvidelsen.
»Vi siger ikke nej til hele Europa, hvis du forstår hvad jeg mener, men vi kan ikke gå ind for at styrke den Union, vi selv er imod. Vi tror heller ikke, at østeuropæiske lande som Polen får den store økonomiske gevinst ud af et medlemskab,« siger Bent Laugesen.
Initiativet for et andet Europa går udenom spørgsmålet:
»Vi har valgt at fokusere på de optagelseskrav, som østlandene bliver stillet overfor, men tager ikke stilling til deres medlemskab,« siger Kenneth Haar.
I JuniBevægelsen siger talsperson Hanne Dahl: »Vi stemmer selvfølgelig ja, når udvidelsen kommer op i EU-parlamentet. Inden vi er nået så langt, vil vi bidrage mest muligt til en fair debat om EU i ansøgerlandene, men uden direkte at anbefale et ja eller nej i deres folkeafstemninger.«
EU-aktivister i tre netværk og et center
Set udefra ligner de grupper, der planlægger alternative møder og demonstrationer under det danske EU-formandskab, en broget flok - og det er de også, i hvert fald politisk. Men mange af dem samarbejder i netværk om bestemte emner og aktioner.
Af Brigitte Alfter
Tre netværk og et center - godt knyttet sammen på kryds og tværs - er hovedaktørerne bag de planlagte aktiviteter under det danske EU-formandskab, det er paraplygruppen Stop Volden, netværket Stop Unionen og netværket Initiativet for et andet Europa. Desuden står et NGO-center for koordinering samt for fordelingen af de 15 millioner kroner, staten har afsat til alternative arrangementer under formandskabet.
Stop Unionen 2002
Netværket Stop Unionen ser sig selv som garanten for at den »rene Unionsmodstand bliver synlig« under den danske regerings EU-formandskab.
Det politiske grundlag er fire paroler: »Stop Unionen«, »Forsvar velfærd og demokrati«, »Nej til en EU-hær«, »For international solidaritet.«
»Vi er de eneste som så vidt jeg ved siger, at EU ikke bør eksistere, og nej til udbyggelsen af EU. Vi vil ikke kun lave om på enkelte dele,« siger Stop Unionens kontaktmand, Bent Laugesen, som også er medlem af Folkebevægelsen mod EU’s forretningsudvalg.
Stop Unionen gjorde sig tidligt kendt ved at »kapre« forkortelsen ue (EU på fransk og spansk) til internetadressen www.ue2002.dk fra formandskabet, som måtte nøjes med forkortelsen eu i sin netadresse.
Stop Unionen har som mål at vise flaget ved alle de uofficielle ministerrådsmøder i Danmark, ikke kun ved det afsluttende topmøde i København.
Såvel organisationer som enkeltpersoner kan være medlemmer.
Stop Unionen indgår i Stop Volden, men har også selv medlemmer som er aktive i de to andre netværk. (sd)
www.ue2002.dk
Stop Volden 2002
Hos Stop Volden handler det om at få det politiske budskab ud. Og da netværkets medlemmer spænder fra pro-EU grupper over miljø- og u-landsorganisationer til meget EU-kritiske folk, er det midlerne og ikke budskabet, der tæller her.
»Jeg synes, det er vigtigt at have en debat, og at folk er trygge ved at gå i demonstration. Så vi gør, hvad vi kan for at forebygge vold,« siger Sofie Krogh Andersen, der er Stop Volden koordinator.
Netværket fører dels en dialog med politiet, så begge sider er velforberedte inden de store demonstrationer, dels bliver der uddannet såkaldte Stop Volden guider, der skal supplere folkene fra de egentlige demonstrationsværn.
Omkring EU-topmødet i december arrangerer Stop Volden dels et såkaldt folkemøde - et demonstrationstog gennem Vesterbro, dels et alternativt topmøde for en række græsrodsorganisationer, de såkaldte NGO’ere, i arkitektskolen på Holmen i København. »Meningernes markedsplads« skal blandt andet byde på boder, film, seminarer og happenings. For at skabe en forbindelse til EU-topmødet bliver der arbejdet på at sætte store videoskærme op, så EU-lederne kan følge med i, hvad der sker på Holmen, og NGO-folkene kan følge med i, hvordan det går EU-lederne i Bella Centret.
Stop Volden er lige for tiden paraply for 50 organisationer, der spænder fra aktivistgruppen Globale Rødder over fagforeningsgrupper, miljøgrupper, u-landsorganisationer og fredsgrupper til Nyt Europa og FN-forbundet.
I Stop Voldens arbejdsgrupper er nogle, men ikke alle, medlemmer aktive. Foruden repræsentanter for de to andre netværker er følgende med i arbejdsgrupperne: Attac, Folkebevægelsen mod EU, Socialistisk Folkepartis Ungdom, Center for Konfliktforskning, Ældre Vogter Fred, JuniBevægelsen, Socialistisk Ungdomsfront, Noah, Mellemfolkeligt Samvirke, Care, Arbejderbevægelsens internationale Forum og SiD. (bri)
www.ngoforum2002.dk
Initiativet for et andet Europa
Initiativet er et netværk som går tilbage til demonstrationer og protester ved topmødet i Amsterdam i 1997.
Den politiske platform kan beskrives som en kritik fra venstre af EU-politikkens indhold - mod nyliberalisme, privatiseringer og militarisering - dog ikke en kritik af EU som sådan.
Initiativet vil f. eks. demonstrere ved økonomi- og finansministrenes uformelle møde (ØKOFIN) i København den 7. september, da folkene bag vender sig mod grundlaget for ØMU’en, men som organisation deltager den ikke ved demonstrationen den 31. august, når udenrigsministrene mødes i Helsingør.
»ØKOFIN-mødet er selvfølgelig noget, vi skal kaste os over på baggrund af vores politiske grundlag,« siger Kenneth Haar, som også er aktiv i Attac og arbejder på Enhedslistens folketingssekretariat.
Initiativet har både enkeltpersoner og organisationer som medlemmer, blandt dem Attac, Socialistisk Folkeparti, SF, samt dets ungdomsparti, SFU, Enhedslisten, ungdomspartiet SUF, Globale Rødder og SiD-ungdom i København.
Initiativet regner også med deltagelse fra blandt andet det svenske Ung Vänster og svenske Miljöforbundet. Desuden er nogle andre nordiske venstregrupper blandt de tilsluttede organisationer. (sd)
http://cph2002.org
NGO-centret
NGO-Center forvalter en pulje på 15 millioner kroner under det danske EU-formandskab. Udenrigsministeriet har til dette formål afsat puljen til støtte af NGO’ers aktiviteter. Pengene administreres af NGO-Center og en styregruppe med repræsentanter fra følgende NGO’ere: Europabevægelsen, Junibevægelsen, Folkebevægelsen mod EU, Nyt Europa, ATTAC, SiD, Mellemfolkeligt Samvirke og CARE.
NGO-Center har foreløbig bevilget 10,62 mio. kr. fordelt på 45 ansøgere. Den 27. august får ansøgerne fra den seneste runde svar, og der bliver muligvis en 3. ansøgningsrunde, oplyser administrator i NGO-Center, Camilla Dannevig. NGO står for Non Governmental Organisation, Ikke Statslig Organisation. (sol)
www.ngocenter.dk