NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Leder, Notat 1103
Som man kan se af artiklen på side 3, har de store EU-partier i Folketinget endnu engang sagt nej til at åbne møderne i Europaudvalget. Det sker med den begrundelse, at det vil skade den danske indflydelse i EU, hvis fremmede landes regeringer på forhånd kender vores indstilling til forskellige spørgsmål.
Begrundelsen havde muligvis gyldighed i den efterhånden fjerne fortid, hvor Danmark kunne nedlægge veto mod de forslag, som vi ikke gik ind for. Men den gælder ikke, efter at beslutningerne i EU’s ministerråd træffes med kvalificeret flertal, og Europaudvalgets beslutninger derfor kun har begrænset betydning.
Det er heller ikke noget argument, at møderne i Folketingets øvrige udvalg også er lukkede. For her ved man, at de sager, der behandles, ender med at blive behandlet i Folketinget, og at udvalgene derfor skal afgive en betænkning, hvori de redegør for deres arbejde.
Sådan er det ikke i Europaudvalget, der ikke på samme måde skal redegøre for sine beslutninger. Og netop fordi udvalgets beslutninger ikke skal forelægges Folketinget, er det ud fra en demokratisk synsvinkel nødvendigt, at offentligheden i det mindste får et indblik i, hvad udvalget skal behandle, og får kendskab til det grundlag, som udvalgets medlemmer får forelagt.
Problemet for de EU-venlige partier er naturligvis, at åbne møder i Europaudvalget vil afsløre, hvor lidt indflydelse vi i virkeligheden har i organisationen. Mon ikke det er den egentlige grund til, at EU-partierne var så hurtige til at afvise Enhedslistens forslag til beslutning?