NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den danske indretning af social- og arbejdsmarkedspolitikken er under mangesidigt pres, viste høring i Folketinget mandag den 10. november
Folketingets europaudvalg, arbejdsmarkedsudvalg og socialudvalg i forening havde mandag indkaldt til daglang høring om »dansk social- og arbejdsmarkedspolitik i fremtidens EU«.
Samstemmende blev udviklingen i Unionen beskrevet som problematisk for det danske arbejdsmarked. Lige så samstemmende var der enighed om at problemerne nok skal blive klaret.
En slags fælles »stol trygt på os« lød fra regeringen og fagbevægelsens og arbejdsgivernes top.
Arbejdskraften fra Østeuropa
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), sagde som den første taler, at danske lønmodtagere ikke skal fortrænges af billig arbejdskraft fra Østeuropa, og at man ikke vil tillade underminering af den sociale beskyttelse.
»Vi tager ikke nogen chancer på det her område – vi vil gå med livrem og seler«, kunne beskæftigelsesministeren love.
Til gengæld gjorde den tidligere chefkonsulent i hans ministerium, John Povelsen, opmærksom på, at der allerede er en meget bred EU-kompetence på social- og arbejdsmarkedspolitikken.
»Danmark er under pres på den sociale sikring af vandrende arbejdstagere, og vi vil i de kommende år få mere og mere EU-lovgivning,« spåede Povelsen.
Det retslige samarbejde smitter af
»Der er ingen tvivl om, at vi i kraft af EU har fået mere lovgivning på arbejdsmarkedet«, sagde LO’s næstformand, Tine Aurvig-Huggenberger.
»Tidslerne i EU-forfatningen er blandt andet, at det skal sikres, at EU’s retslige samarbejde også respekterer det fagretslige system i Danmark«, sagde hun, og pegede på, at en EU-vedtagelse af minimumsstrafferammer også vil komme til at gælde arbejdsretspolitikken.
Danmark vil i første omgang ikke blive omfattet af EU-reglerne på grund af den retslige undtagelse, men undtagelsen vil regeringen have ændret.
Den særlige harmonisering
»De europæiske arbejdsmarkedssystemer er meget forskellige og spiller ikke specielt godt sammen – traditionerne er vidt forskellige«, sagde Søren Kargaard, international sekretær i FTF, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesorganisation.
Kargaard kritiserede skarpt demokratiet omkring den såkaldte »åbne koordinationsmetode«, som er EU-betegnelse for den harmonisering, der ikke sker som egentlig EU-lovgivning.
»Alle de traditionelle metoder er væk. Der er ingen høring, ingen parlamentsindflydelse, intet specialudvalg«, sagde han, og foreslog, at regeringen fremmede tre-partsforhandlinger mellem regering, arbejdstagere og arbejdsgivere.
Kræver nærhedsprincip
Repræsentanten for Kommunernes Landsforening, borgmester Kjeld Hansen, Herlev, mente, at »EU-prioriteringer ofte er helt anderledes end nationale prioriteringer. Og de virker helt anderledes, og lidt tilfældigt«.
Som eksempel nævnte Kjeld Hansen, at EU-Kommissionen er undervejs med regulering af arbejdsmarkeds-pensioner, og han omtalte også den nylige dom ved EU-domstolen, som fastslog, at hospitalslægernes rådighedsvagter skal betragtes som fuld arbejdstid.
»Vi kræver nærhedsprincip i disse sager, og mere diskussion af, hvordan vi aktivt kan påvirke, i stedet for blot at afværge«, sagde han.
Kjeld Hansen efterlyste også mere lys over, hvordan de mange EU-regler i praksis bliver håndhævet i alle EU-landene.