Borgerlige: Ingen job til eks-kommunister

Tidligere kommunister, eller folk der har arbejdet for de kommunistiske regeringer, skal ikke være i EU’s tjeneste, mener den kristelig-konservative gruppe i EU-parlamentet.
Af Brigitte Alfter
19. maj 2004

Nu skal kommunismen og ikke mindst kommunister eller tidligere kommunister bortdømmes fra EU. Alle der havde offentlige funktioner under de kommunistiske styrer i de nye EU-lande, skal holdes væk fra sig fra stillinger i EU.

Det fremgår af en resolution, som EU-parlamentets største gruppe, den borgerlige EPP-gruppe, besluttede under deres kongres sidste uge. Der er behov for et opgør efter kommunismens fald, sådan som der skete efter nazismens fald, mener gruppen af kristdemokrater og konservative.

Fra Danmark er det den konservative Christian Rovsing, der sidder i EPP-gruppen.

»EPP-kongressen opfordrer alle, som ønsker at påtage sig en politisk funktion i EU’s institutioner, til at afsløre deres professionelle og politiske aktiviteter i de tidligere kommunistiske stater og at afstå fra at tage en europæisk stilling, hvis de har været del af de undertrykkende kommunistiske institutioner eller har taget del i forbrydelser mod menneskeheden,« lyder teksten.

Skrappere udkast

I udkastet til resolutionen var kravene endnu skrappere. Flere østeuropæiske medlemmer af gruppen ønskede ligefrem et forbud imod at folk med en kommunistisk fortid kunne få en EU-stilling eller vælges til EU-parlamentet. Det blev dog afvist. Blandt andet var de spanske konservative imod – de optog efter Franco-diktaturets fald tidligere Franco-tilhængere i deres parti.

EPP-udkastet ligestiller kommunisme og nazisme i sit krav om et opgør. Resolutionen har været omstridt allerede inden den blev vedtaget. Og dens mål om et opgør med kommunismen blev mødt med undren, blandt andet synes den ungarske udenrigsminister og formand for landets regerende socialistparti, Laszlo Kovacs, at det er overraskende at den konservative gruppe »føler, at de vil udtrykke deres synspunkter så sent, 15 år efter regimerne i de central- og østeuropæiske lande skiftede,« siger han ifølge avisen Budapest Sun.

Gennemgribende opgør

Det nye opgør med kommunismen skal være gennemgribende. »Faren for at totalitære kommunistiske regimer kommer til magten igen, er ikke forsvundet, og denne ideologi bliver ved med at bringe verdensfreden og nationernes frie udvikling i fare,« hedder det i EPP-gruppens tekst.

EU opfordres derfor til officielt at fordømme totalitær kommunisme og til at oprette et Europæisk research- og dokumentationscentrum.

For at kaste lys over, hvad der egentlig skete under de kommunistiske regimer i Central- og Østeuropa skal der oprettes en ekspertgruppe, der udelukkende skal indsamle oplysninger om krænkelser af menneskerettighederne under kommunismen. Medlemsstaterne skal oprette grupper, der samarbejder med denne ekspertgruppe.

Endelig skal der hvert år afholdes en »ofrenes dag«, og der skal indrettes et museum til minde for ofrene.

Centrale politikere berøres

Flere politikere i de nye EU-lande er berørt af spørgsmålet, da de har en fortid under de tidligere regeringer. En af dem er Siim Kallas, som af den estiske regering er udpeget som Estlands kommende EU-kommissær.

Kallas var medlem af kommunistpartiet indtil 1990. Siden har han både stået i spidsen for landets centralbank, været finansminister og regeringsleder på vegne af det erhvervsvenlige Reformparti. Alle kommissærer skal godkendes af EU-parlamentet, og for de nye landes EU-kommissærer er der planlagt høring til maj.

Også den polske ministerpræsident, Alexander Kwasniewski, har en fortid som ungdomsminister i en kommunistisk regering.

Heftig ungarsk debat

I Ungarn har forslaget da også affødt en heftig indenrigspolitisk debat mellem det regerende socialistparti og medlemmer for den højreorienterede opposition, der er med i EPP-gruppen.

Gyula Hegyi, vordende medlem af EU-parlamentet for det regerende socialistparti, siger til avisen Budapest Sun, at det er »skandaløst, at nogle grupper vil bruge Parlamentsvalget til at fremme had.« Og hans kollega Magda Kovacs betragter resolutionen som middel til at skabe splid.

Lederen af det ungarske oppositionsparti FIDESZ, Joszef Szajer, afviser, at målet var indenrigspolitisk debat. At opfordre tidligere kommunister til at holde sig væk er del af den politiske frihed, mener han.

Den samme frihed tager Martin Schulz sig over for Budapest-avisen Pester Lloyd. Schulz er næstformand for den socialistiske gruppe, EU-parlamentets næststørste efter EPP-gruppen.

Han mener, at debatten blot er blevet taget op for at aflede opmærksomheden fra de problemer, den konservative gruppe selv har. Her henviser han blandt andet til østrigske og italienske medlemmer.

»Lad vælgerne og domstolene afgøre sagen«

Politisk kontrol af politiske holdninger. En uheldig blanding, vil nogen mene. Men ikke desto mindre, hvad der sker på flere niveauer i EU-parlamentet for tiden.

Sidste år vedtog EU-parlamentet en ny ordning til økonomisk finansiering af overnationale EU-partier.

Her er et af kravene at partiet »både i sit program og sine aktiviteter« lever op til »Den Europæiske Unions principper«. Om et parti lever op til disse principper bliver kontrolleret og afgjort af de andre partier i EU-parlamentet ved flertalsafgørelse.

Senest har den kristelig-konservative EPP-gruppe – hvor de danske konservative er repræsenteret – vedtaget en resolution, der opfordrer tidligere komunister til at holde sig væk fra poster i EU.

Udkastet til resolutionen var formuleret skarpere endnu og ville simpelt hen udelukke dem.

Det er en dårlig udvikling, mener Ole Espersen, professor i international folkeret og menneskerettigheder ved Københavns Universitet.

»Det er min opfattelse at finansiel støtte til et parti skal gives på objektive grundlag såsom medlemstal,« siger han til Notat.

»Hvis man skal vurdere, om et parti lever op til demokratiske principper, er det dårligt at konkurrenterne gør det,« mener han.

Espersen sammenligner ordningen med en gammel ordning i Danmark, da det var Københavns biskop, som skulle beslutte om en ikke-kristen religiøs gruppe kunne blive godkendt. Denne ordning er afskaffet nu.

»Lad vælgerne og strafferetten afgøre sagen. Vælgerne kan jo bare lade være med at stemme på dem«, siger Ole Espersen.

Fakta

EPP – den kristelig-konservative gruppe: 37,1 % PSE – den socialistiske gruppe: 28,1 % ELDR – den liberale gruppe: 8,4 % GUE – den rød-grønne gruppe: 7,8 % ALE – den grønne fællesgruppe: 6,8 % UEN – nationernes gruppe: 3,6 % EDD – demokratiernes gruppe 2,8 % NI – løsgængere 4,9 %