NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Onsdag den 24. september fik de danske svineavlere et chok. Et svin, der var bragt ind på slagteriet i Blans nordvest for Sønderborg, havde symptomer på svinepest.
Opdagelsen førte til, at slagteriet blev lukket i to døgn, og at samtlige arbejdere på slagteriet blev desinficeret og sendt hjem. Man desinficerede også de transportvogne, der havde været i forbindelse med slagteriet.
Endelig lukkede man for adgang til og fra den gård, som svinet var kommet fra.
Svinepest er dyrt
Den kraftige reaktion var forståelig. Svinepest er en virussygdom, som kan volde stor skade på dyrene, selvom den ikke rammer mennesker.
Danmark har ikke været ramt af sygdommen siden 1933, og det har sikret os en stor eksport til lande, der kun modtager kød fra lande, hvor der ikke er svinepest.
Af den danske produktion på cirka 13 millioner svin går over 10 millioner til lande med denne forsigtige holdning. Alene Japan modtager kød fra 6 millioner svin, mens USA får kød fra 1,5 millioner.
Denne mulighed har de fleste af de øvrige EU-lande ikke. Tyskland, Frankrig og Luxembourg har således alle udbrud af svinepest i øjeblikket, og England og Holland havde for få år siden.
Derfor vil et udbrud af svinepest koste de danske svineavlere mange penge. Priserne vil falde stærkt, når de givtige markeder falder bort.
Falsk alarm
Heldigvis kunne det særlige laboratorium på øen Lindholm ved Møn efter tre døgn fastslå, at der ikke var tale om svinepest, og dermed kunne alarmen afblæses.
Men det betyder ikke, at faren er forbi.
Fire-fem gange om året opstår der mistanke om svinepest i svinebesætninger. Det kommer blot sjældent offentligt frem, sådan som sagen i Blans gjorde.
Og svinepest har let ved at smitte. Den kan overleve i frosset kød i årevis og i kølet kød i månedsvis, og den kan overføres ved fodring med ukogt slagteaffald.
Sygdommen kan også overføres, hvis svin transporteres på transportvogne, der ikke er gjort ordentligt rene.
Det sidste var et stort problem, da der i sin tid var et stort angreb af svinepest i Holland – et angreb, der betød, at millioner af svin blev slået ned.
Vi vil stadig kunne sælge svin til EU, men det er en ringe trøst. For med et stærkt forøget udbud af svinekød må priserne nødvendigvis falde.
Hvad de færreste er klar over, er, at netop EU har skabt denne situation for danske svineavlere.
I de gode gamle dage – før vores tilslutning til EU – var der streng kontrol med al indførsel af levende dyr. Det gav en høj grad af sikkerhed for, at vi kunne undgå svinepest.
Men en sådan kontrol passede ikke embedsmændene i Bruxelles. De mente, at der burde være fri bevægelighed for dyr som for maskiner og legetøj. Derfor er den danske indførsel af fødevarer og levende dyr fra EU nu oppe på omkring 15 milliarder kroner om året – halvt så meget som den danske landbrugseksport til EU.
Om denne udvikling er til gavn for landmændene, for samfundet og forbrugerne skal vi ikke komme ind på her. Kun påpege, at den har givet en enorm risiko for spredning af smitsomme og farlige sygdomme som svinepest og mund- og klovsyge. Hertil kommer den besværlige og på mange måder idiotiske mærkning af husdyrene, som EU har gennemtvunget.
Man plejer at sige, at medlemskabet af EU har været til fordel for landbruget. Som eksemplet med svinepesten viser, er dette ikke den ubetingede sandhed.