NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Kun Finland, Frankrig og England overvejer at bygge nye atomkraftværker, og den franske og engelske interesse skyldes ikke mindst at de to lande har atomvåben og derfor har en omfattende atomindustri.
Derfor har det hidtil været svært for Kommissionen at komme igennem med sine ønsker om en kraftig udbygning af atomkraften.
Men udvidelsen med ti nye medlemslande kan i nogen grad ændre situationen.
Det gælder først og fremmest Litauen, hvor atomenergien i 2003 udgjorde næsten 80 procent af elproduktionen. Men også andre lande er godt med.
Det gælder Slovakiet med 54 procent, Ungarn med 40 procent og Slovenien med 35 procent.
Alle disse lande er forholdsvis fattige, og de har derfor ikke noget større ønske om at afskaffe atomkraften. Det betyder at Ministerrådet ikke længere har et klart flertal af lande, der er imod atomkraft.
Et af Kommissionens argumenter er at de nuværende atomkraftværker er farlige for deres omgivelser. Mange af dem er bygget efter de samme principper som kraftværket i Tjernobyl, der sprang i luften i 1986.
Kommissionen ønsker derfor at disse værker rives ned – og erstattes med de langt mere sikre atomkraftværker, EU's atomenergi kan bygge.