Den europæiske forbindelse

Anmeldelse af bogen »Den Europæiske Forbindelse« fra Magtudredningen. Stærk i analyserne af EU-samarbejdet. Stillingskrigen for og imod EU kan til gengæld godt fortsætte. Der er argumenter til begge parter.
Af Hans Kronberg
19. maj 2004

Selv om titlen på den seneste bog fra magtudredningen - Den europæiske forbindelse - har sproglige associationer til film som "Farlige Forbindelser" og "French Connection", så er det ikke budskabet om det farlige EU, de to forfattere, lektor Jens Blom-Hansen og professor Jørgen Grønnegård Christensen, er nået frem til.

Men det er egentlig heller ikke det modsatte.

En af de forholdsvis få håndfaste konklusionerne er godt nok at "Den danske ikke stat bliver udhulet af EU-medlemskabet", og den falder i det afsluttende kapitel. Men 50 sider tidligere i bogen er forfatterne i langt større dialog med sig selv.

Her stilles spørgsmålet: "Har EU så udhulet den danske stat?, og svaret er noget mere nuanceret. De erkender for eksempel at der "selvsagt ikke er tvivl om, at regler vedtaget i EU-regi eller udstedt af Kommissionen har skabt formelle bindinger i forhold til de nationale myndigheder, deriblandt Folketinget og den danske regering. Så i denne snævre forstand er staten udhulet."

Følsomme områder

Når forfatterne så alligevel ikke mener, det er så slemt, hænger det blandt andet sammen med at EU især har sat sig på nogle få erhvervspolitiske områder - toldspørgsmål, landbrug, fiskeri og det indre marked.

På de øvrige mere "følsomme" områder er der også EU-regulering, men ikke så tæt, ligesom EU-reguleringen her især sker gennem direktiver, hvor "Danmark kan tilpasse reglerne, så de udmøntes under hensyntagen til nationale forhold." Dette i modsætning til forordninger, der har en direkte retsvirkning.

Men selv med direktiver på de følsomme områder, er de to forfattere i øvrigt heller ikke blinde for at EU's regulering kan indebære betydelige tilpasningsproblemer for Danmark. Blandt andet når det gælder EU's regulering af arbejdsvilkårene på arbejdsmarkedet, hvor Danmark traditionelt overlader disse ting til arbejdsmarkedets parter.

"Den model (arbejdsmarkedsmodellen - red.) bliver udfordret, når EU udsteder et direktiv på området. Principielt kan det gennemføres via overenskomster, men i praksis er det svært," skriver de.

God forklaring på pengene

Det er generelt ikke i de håndfaste konklusioner, bogen har sin styrke. Det har den til gengæld i diskussionerne og målingerne af, hvor stor en del af EU-lovene der er direktiver, forordninger mv.

Diskussionen får så at sige åbnet forståelsen af, hvad EU er for en størrelse på nogle vanskelige områder, og så kan man selv drage sine konklusioner.

Det gælder også bogens aldeles glimrende kapitel om "det økonomiske samspil mellem EU og Danmark", der er en af de hidtil bedste beskrivelser af EU-budgettet og hvor meget Danmark i virkeligheden betaler til EU - og får igen. Her bliver pengestrømmene mellem EU og Danmark klarlagt.

Sprogligt er det ikke gjort sværere end det er, men der bruges på den anden side også de ord, der nødvendigvis må bruges, hvis, ja, det skal være forståeligt.

Svaret er ikke så let

Ingen bog om EU kan komme uden om det demokratiske underskud, og det forsøger forfatterne heller ikke. Igen er det i overvejelserne og analysen, de to er stærke, og selv om de nærmest kommer frem til at der er et demokratisk underskud, så blafrer de klare konklusioner i vinden. Noget forfatterne i øvrigt allerede i bogens første kapitel forbereder læserne på. Her fortæller de om et banner i de københavnske gader i 2003, der bar teksten "EU bestemmer efterhånden alt".

"Denne analyse beskæftiger sig med samme problemstilling. Svaret er dog ikke givet på forhånd. Ja, det er slet ikke let at give svaret, og det kan være, at det ikke er et klart svar."

Tro mod dette, slutter overskrifterne på adskillige kapitler med et spørgsmålstegn, og det gør det også i det sidste afsnit: "Hvad er alternativet til dansk EU-medlemskab?"

Trods spørgsmålstegnet er forfatterne dog her ikke i tvivl om, at det eneste realistiske alternativ er at komme ind under EØS (Europæiske Økonomiske Samarbejde), hvor Norge, Island og Liechtenstein befinder sig. Økonomisk vil det ikke være det store problem for os, fordi "velstandseffekterne" af det danske EU-medlemskab sammenlignet med et EØS-medlemskab "på de fleste områder nok er begrænsede." Dog ikke når det gælder landbruget.

På den anden side kan forfatterne ikke se nogen idé i et sådant sporskifte, da disse lande bliver "formet" af EU uden selv at kunne forme EU.

Den europæiske forbindelse, Magtudredningen 2004, Jens Blom-Hansen og Jørgen Grønnegård Christensen.160 sider, 110 kr. Kan købes på Aarhus Universitetsforlag.