NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Ligestilling er både for mænd og kvinder – men de sidste må ikke favoriseres frem for de første. Det er konklusionen på flere EU-dommme.
Af Bettina Berg
Det er diskriminerende over for mænd, når der laves en særlig indsats for kvinder – også selv om indsatsen netop går ud på at udjævne de samme mænds dominans på et bestemt område.
Den besked fik Norge i slutningen af januar fra EFTA domstolen i Luxembourg. Domstolen dømmer i sager, som vedrører de lande, der er tilknyttet EU med E0S aftalen. Men dommen taler lodret i mod både landets grundlov og Amsterdam-traktaten, der begge understreger, at positiv særbehandling af kvinder er lovligt, når formålet er ligestilling.
Reaktionerne på dommen i Norge har været blandede. Ifølge den norske studenteravis Universitas er bl.a. Senterpartiets næstformand slaug Haga dog indstillet på at fortsætte den norske ligestillingspolitik.
»Det er meningsløst, hvis E0S-aftalen gør, at Norge må føre en dårligere ligestillingspolitik, end vi selv ønsker,«siger hun. Hun henviser også til, at EU ikke har nogen sanktionsmuligheder i forhold til Norge, selvom landet måtte vælge at trodse dommen.
Men dommen har ikke kun betydning for de lande, der har associerede aftaler med EU. Også alle EU’s medlemslande vil kunne komme i samme klemme, da domstolen tager udgangspunkt i EU’s ligestillingsdirektiv fra 9. februar 1976, der understreger, at der ikke må diskrimineres på grund af køn. Medlemslandene må altså heller ikke lave aktiviteter, der støtter kvinderne, hvis det går ud over mændene – i hvert fald ikke hvis det står til EU-domstolen.
Denne dom faldt på trods af at også Sveriges grundlov understreger at positiv særbehandling af kvinder er tilladt, hvis formålet er ligestilling. Men selv om både landenes grundlove og Amsterdam-traktaten understreger retten til positiv særbehandling af kvinder, når formålet er ligestilling – ja så dømmer Domstolen det alligevel ulovligt.
Lignende domme er også faldet i forhold til andre medlemsstater f.eks. Tyskland.
Det faktum finder Drude Dahlerup, professor ved Stockholm Universitet, er »en regulær bremse for ligestilling.«Hun forklarer dommene med, at dommerne – som oftest er en ældre årgang og af hankøn – til forskel fra de nationale domstole sidder uden at være en del af den retspolitiske debat, der normalt foregår i et land.
»Det får den virkning, at EU-Domstolen kommer til at virke som en meget konservativ og meget restriktiv kraft. Som en isoleret ø ifht. til samfundet,«forklarer hun.
Ud over Domstolens specielle forhold lider den også af de samme skavanker, som de nationale domstole, nemlig at ligestilling er en niche og ikke et perspektiv som automatisk trækkes ned over andre områder.
»Det hjælper jo ikke ligestillingssagen, at vi får indført i Amsterdam-traktaten, at positiv særbehandling er lovlig, hvis domstolen afgør sine domme på baggrund af en gammel ligestillingsparagraf fra 1976,«siger hun.
Hun er også bekymret for dommen, fordi det er normalt, at EU-retspraksis smitter af på national retspraksis. Derfor vil hun nu sætte sagen på dagsordnen både herhjemme og i Konventet, hvor hun er suppleant.
»Vi bliver nødt til i Konventet at tage et grundigt kig på domstolens rolle i forbindelse med den nye EU-traktat. Samtidig er det også nødvendigt at det bliver diskuteret grundigt i Danmark i forbindelse med de konferencer vi skal have om Grundloven i løbet af foråret,«siger Lone Dybkjær.