EU-kontrol med aktindsigt

Hvis man søger EU-aktindsigt et sted i systemet og får afslag, så skal man klage til det samme kontor en gang til. Det er altså de samme embedsmænd, der skal overveje, om de måske alligevel skulle give aktindsigt – og det gør de så også nogle gange.

Den første årsrapport for, hvordan Rådet, Kommissionen og EU-Parlamentet forvalter aktindsigten viser dog, at der ikke er særlig mange, der klager, hvis de får et afslag.

Rådet gav eksempelvis indsigt i 9114 dokumenter ud af de 10.330, der var søgt om. 1216 dokumenter blev altså holdt tilbage. 44 af ansøgerne klagede. De fik aktindsigt i yderligere 89 dokumenter – nogle dog kun delvist.

Parlamentet modtog 637 begæringer om aktindsigt i 2002 – og 109 af dem fik afslag. Kun en af de 109 klagede, ansøgeren fik derefter delvis indsigt.

Kommissionen gav 96 afslag ud af 991 ansøgninger i 2002. Her fik omkring ti procent delvis indsigt i dokumenterne efter klagen.

Nogle af klagerne går hele vejen op gennem systemet til EU-ombudsmanden eller Domstolen. I Rådets beretning nævnes en del sager, hvor ombudsmanden er gået ind og har bedt om mere åbenhed, og i en enkel sag har EF-Domstolen påbudt rådet at åbne nogle dokumenter.

Beskytter ’offentlighedens interesse’ mod offentliggørelse
Årsagerne til afslagene er interessante – især da reglerne skal revurderes og måske laves om næste forår.

Når Rådet giver afslag, så sker det oftest for at beskytte beslutningsprocessen og for at beskytte ’offentlighedens interesse’. De to begrundelser tegner sig for godt halvdelen af afslagene. Tolkningen er interessant, da EU-reglerne netop har indført en elastik i formuleringen for at give mere indsigt på grund af ’tungtvejende offentlige interesse’ (Artikel 4.2).

Parlamentets afslag bygger i de fleste tilfælde på bureaukratiske forhindringer: De fleste afslag blev givet, fordi der manglede oplysninger i ansøgningen – og det selv om forordningen siger, at institutionen skal hjælpe ansøgeren med, hvordan der skal søges (Artikel 6.4). Andre begrundelser var, at det ikke var Parlamentets dokumenter, at dokumentet var ukendt og at det ikke vedrørte aktindsigts-tjenesten.

Også i Kommissionen er beskyttelse af det igangværende arbejde en af hovedårsagerne for afslagene: Næsten 36 procent af afslagene er givet for at beskytte interne undersøgelser, viser årsberetningen.

Tallene fordoblet
I EU-aktindsigtens første år er antallet af ansøgninger om aktindsigt næsten fordoblet: Rådet har fået 2394 ansøgninger i 2002 mod 1234 i året før, Kommissionen fik 991 mod 450, og Parlamentet kan berette om en kraftig stigning i ansøgninger i løbet af 2002.

Hos både Rådet og Parlamentet kommer de fleste ansøgninger fra akademikere og studerende, mens det hos Kommissionen kun er 12 procent, der kommer fra disse grupper. Desuden kommer ansøgningerne fra erhvervslivet, organisationer, advokater og journalister.

Kommissionens søgeside:
http://www.europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgc/acc_doc/index_en.htm
Rådets søgeside:
http://register.consilium.eu.int/utfregister/frames/introfsDA.htm
EU-Parlamentets søgeside:
http://www.europarl.eu.int/opengov/default_en.htm