EU-valget bliver mere spændende end før

Både i Holland, Sverige og Polen kan nye partier og lister skabe en ændret situation.
Af Brigitte Alfter
7. maj 2004

Valget til EU-Parlamentet til juni bliver i langt højere grad end tidligere præget af partier og lister, der er kritisk indstillet over for EU eller over for den måde, som organisationen fungerer på.

En sådan liste er Europa Transparent i Holland, der ledes af Poul van Buitenen. Han er ansat i EU-Kommissionen og blev kendt og frygtet som én, der kæmpede en alvorlig kamp mod korruption og svindel i EU-systemet.

I 1998 gjorde han opmærksom på alvorlig svindel under den daværende Kommission, som til sidst valgte at træde tilbage. Selv blev han degraderet og forflyttet – og nu har han valgt at kæmpe for sin sag som EU-parlamentariker.

Van Buitenen vil nødig ses som modstander af EU, for han er tilhænger af projektet. Men han vil give »Europa tilbage til borgerne« gennem åbenhed i systemet.

De to svenske lister

I Sverige er der kommet hele to nye tværpolitiske EU-kritiske lister. Det er »EU-modståndarna« og »JuniListan«, og de ligner i deres programmer de danske EU-modstandere i henholdsvis Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen.

Kritik og skepsis over for EU er ikke noget nyt i Sverige. Men hidtil har den først og fremmest fundet sted i de store partier. I den nuværende socialdemokratiske regering er der endda flere EU-kritiske ministre. Det nye er, at der som i Danmark er opstået lister, der alene har modstanden mod Unionen som program.

Den nye polske situation

I Polen meddelte den lidet populære premierminister, Leszek Miller for nylig, at han træder tilbage den 2. maj, dagen efter at Polen er blevet medlem i EU.

Høj arbejdsløshed, et dårligt sundhedssystem og en række skandaler, men ikke mindst de stramme besparelser, der kræves op til landets EU-medlemskab, har givet ham alvorlig modvind.

En ny regeringschef vil blive nødt til at følge akkurat de samme sparekrav, og det er allerede nu blevet en del af debatten. Det kan meget vel også påvirke EU-valget, for Polen har flere EU-kritiske partier, og nogle af dem ventes at få mandater ved valget.

Også i Storbritannien kan der ske uventede ting. Der går rygter om, at Tony Blair vil have en folkeafstemning om, hvorvidt landet skal ud af EU eller ej. Det kan tænkes at påvirke debatten op til EU-valget.

EU-kritikere i store grupper

I selve Parlamentet er spørgsmålet om EU-kritikere flyttet helt ind i de store partigrupper. Således stemte den borgerlige gruppe, EPP-gruppen, forleden om, hvorvidt EU-skeptiske medlemmer i gruppen må stemme, som de vil – og vedtog, at det måtte de godt.

Afstemningen var fremkaldt af frygten for, at de EU-kritiske britiske konservative og konservative grupper fra de nye EU-lande kunne bringe uro i rækkerne. Og gruppens tyske leder, Hans-Gert Pöttering, sagde bagefter, at gruppen nu var forberedt på de nye lande.

Det kan dog godt tænkes, at der alligevel vil blive lagt pres på gruppemedlemmerne for at få dem til at holde disciplinen.

Da flere britiske konservative forleden ville kræve en undersøgelse af Kommissionens rolle i Eurostat-skandalen, gik de til offentligheden og lovede at skrive under på et sådant krav. Men kort tid efter havde 15 af dem trukket deres underskrifter tilbage. Ifølge internetavisen EUobserver.com, som fulgte denne ko-vending, skyldtes den et ultimatum fra netop Hans-Gert Pöttering.