ARTIKLER


Euro-lande har store underskud

Frankrig og Tyskland er ikke ene om at have underskud i Euro-området
Af Sven Skovmand
6. maj 2004

Ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik havde de 12 Eurolande et gennemsnitligt offentligt underskud på 2,7 procent af deres bruttonationalprodukt i 2003.

Værst stod det til i Frankrig og Tyskland, hvor underskuddet var på henholdsvis 3,9 og 4,1 procent – væsentlig mere end de 3 procents underskud, der er tilladt efter Vækst- og Stabilitetspagten.

I den modsatte ende lå Finland med et overskud på 2,3 procent, efterfulgt af Danmark med et overskud på 1,5 procent. Sverige kom på tredjepladsen med 0,7 procent.

Det tredje land uden for Euroen – England – havde til gengæld et underskud på 3,2 procent af bruttonationalproduktet.