NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Men selv med denne støtte vil Danmark og Tyskland stadig skulle betale de resterende 30 milliarder kroner med halvdelen til hver. Og ud over disse 15 milliarder kroner vil Danmark formentlig få en tilsvarende udgift til anlæg på land. Det gælder især, hvis forbindelsen også skal bruges til at overføre tog. Jernbanen ned gennem Sjælland er nemlig i en temmelig dårlig stand.
De øgede udgifter vil sandsynligvis blive taget fra andre banestrækninger – heriblandt strækninger, der ud fra en ren dansk interesse burde have højere prioritet. Og folk i Jylland og på Fyn vil under alle omstændigheder få dårligere forbindelser til Tyskland, fordi de vil miste de nattog, der i øjeblikket går fra København over Storebælt.
Det må straks siges, at pengene først kan bevilges på EU’s topmøde i december, hvor der ikke nødvendigvis vil være så stor interesse for en Femern-bro, som der er i Kommissionen.
Men selvom pengene bevilges, skal vi ikke uden videre gå i gang med projektet. Inden den endelige beslutning tages, må der foretages en grundig undersøgelse af de samlede samfundsmæssige virkninger af projektet.
Hermed være ikke sagt, at Femern-broen er en dårlig idé, eller at vi på forhånd skal sige nej til den. Vi skal blot lade være med at falde på maven over projektet, blot fordi EU bevilger et i den store sammenhæng ligegyldigt beløb.