Fiasko for vækst-strategi

Problemet er ikke kun at det står sløjt til med EU's økonomi og konkurrenceevne. Problemet er også at den anbefalede kur ikke virker.
Af Staffan Dahllöf
22. november 2004

BRUXELLES (NOTAT) – Lissabon-strategien, der skal gøre EU til verdens førende ”videnbaserede” økonomi i 2010, ligner mere og mere en fiasko.

I den seneste rapport, som blev afleveret til topmødet i Bruxelles den 4.-5. november, skrev den såkaldte ”højtniveaugruppe” under ledelse af den tidligere hollandske premierminister Wim Kok at metoden, som strategien bygger på, har vist sig ikke at virke.

Metoden går ud på at medlemslandene skal sammenlignes med hinanden på udvalgte områder som blandt andet produktivitet, satsning på forskning og brug af IT.

Men når landene ikke tager de udfordringer alvorligt, så bliver det hele ikke rigtigt til noget.

Når heller ikke den traditionelle “fællesskabsmetode” med lovgivning har givet det ønskede resultat, så begynder der at blive tomt i værktøjskassen.

Den bedste i klassen

Ekspertgruppen under Wim Kok foreslog som noget nyt at hvert enkelt medlemsland skal lave nationale Lissabon-programmer. Herefter skal Kommissionen publicere ranglister, hvor det tydeligt fremgår, hvem i klassen der er bedst, og hvem der er dårligst.

»Det lyder som politisk selvmord,« protesterede den tyske forbundskansler Gerhard Schröder.

At medlemslandene sammenlignes er ikke nyt, men den øgede fokus på de enkelte medlemslande, skulle gerne øge interessen for den samlede strategi, håber ekspertgruppen.

Poul Nyrup Rasmussen, nu som formand for de europæiske socialdemokrater, var også kritisk til det oplæg.

”Implementeringen af strategien skal ikke kun ske nationalt,” skrev Nyrup i sit nyhedsbrev, hvor han også langede ud efter det liberale og markedsorienterede præg i rapporten.

Uenighed i ekspertgruppen

Konflikten mellem liberale og socialdemokrater var tæt på at sprænge ekspertgruppen, da den svenske LO-formand, Wanja Lundby-Wedin, der er medlem af gruppen, truede med at tage afstand fra den fælles rapport.

Men efter en slutredigering trak Lundby-Wedin i land.

Resultatet blev til gengæld en rapport, som mangler bid, mener den anden side, f.eks. arbejdsgivereorganisationen UNICE, som vil lægge større vægt på længere arbejdstid og øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet.

I rapporten til topmødet blev der luget ud i nogle af de mange forskellige mål og ambitioner, som har beskrevet Lissabon-strategien siden starten 2000.

Navneskifte?

Et forslag lanceret af den tyske EU-kommissær, Günter Verheugen, er at skifte navnet Lissabon-strategien ud med et, som i højere grad signalerer økonomi og vækst og i mindre grad fører tankerne hen på turisme og fodbold.

Hvad den tiltrædende kommissionsformand, portugiseren Jose Manuel Barroso, mener om det forslag vides ikke.

Men den ny parlamentsformand Josep Borrell gik direkte til bolden:

»Ingen ved hvad Lissabon-strategien handler om. Jeg foreslår at vi i stedet for kalder den for en strategi for konkurrencekraft, social samhørighed og miljø,« sagde han på fuldt alvor på et pressemøde.

Det blev der så grinet ad i pressebænkene.

Næste gang, der står Lissabon på programmet, bliver på et kommende forårstopmøde.

Lissabon-strategien efter topmødet:

• En plan der skal gøre det lettere for videnskabsmænd at bevæge sig rundt i EU fra 2006.
• En ny fond der skal styrke grundforskning inden udgangen af 2005.
• Bredbånd til mindst 50 procent af alle husstande i 2010.
• Vedtagelse af det omdiskuterede EU-patent senest i foråret 2005, alternativt droppes forslaget helt.
• Sortliste over medlemslande som ikke gennemfører vedtagne direktiver.
• Oprettelse af nationale Lissabon-programmer.
  
  Print denne side