Folkebevægelsens kendetegn i 30 år

Hvordan kan man sammenfattende karakterisere Folkebevægelsen som en politisk/ideologisk kraft? Hvad har været kernen i dens virke, og hvilke træk kan man tillægge den?

Jo, noget helt centralt må siges at være - som også Jens-Peter Bonde er inde på i sin fortælling i bogen, og som i høj grad fremgår af min fremstilling - Folkebevægelsens ønske om at bevare og videreudvikle det danske folkestyre og demokrati. Det er også dér, man har set den allerstørste fare ved EF/EU, det har været det vigtigste motiv for bevægelsens virke og hovedsageligt ført til det helt centrale krav om Danmarks udtræden af foretagendet. På den måde kan Folkebevægelsen siges samtidigt at være nationalt orienteret, og der har således været en vis portion sandhed i den kritik, ikke så få er kommet med i den henseende. Men som mange af de kilder, jeg har haft fat i, også viser, har Folkebevægelsen siden sin start også bekymret sig meget for, hvilke negative følger EF/EU får for andre ikke mindst fattige lande, og dette har været stærkt medvirkende til kritikken af 'uvæsenet'.

EU ud af Europa
I løbet af 1990'erne har man derudover væsentligt opprioriteret det europæiske samarbejde med andre modstandsorganisationer, og der tegner sig i dag klare tendenser til en fælles kamp mod EU. Og Folkebevægelsen har ligeledes i stigende grad tillagt det europæiske og det internationale samarbejde mellem selvstændige stater en stor betydning. På den måde er der i dag tale om en ret international orientering. Men ikke mindst de bitre erfaringer fra omafstemningen om Maastricht-traktaten taget i betragtning, ligger der efter min mening på nuværende tidspunkt en meget vigtig diskussion af, hvorvidt den nationalt orienterede del af strategien ikke helt entydigt skal suppleres med en europæisk. Altså hvorvidt man ikke skal tilføje til hovedkravet 'Danmark ud af EU' det krav som Junibevægelsen ind i mellem fremsætter, nemlig 'EU ud af Europa'. Personligt mener jeg, at det ville være meget ønskværdigt.

Social lighed
Udover i forhold til de fattige lande har Folkebevægelsen også udvist stor bekymring og solidaritet med de dårligt stillede befolkningsgrupper i Europa, og man har arbejdet for at opnå en større social lighed. Bevægelsens menneskesyn kan således siges at være udtryk for en udpræget humanisme, altså ønske om gode livsforhold for alle mennesker på jorden, uanset deres etniske oprindelse og sociale tilhørsforhold. Ja, for Folkebevægelsens politiske interesseområde har faktisk dækket alle vigtigste samfunds- og dermed livsforhold, så titlen for nærværende bog kunne lige så godt hedde 30 år i et godt livs tjeneste. Og det gode liv skal netop ikke kun gælde for danskere eller europære, men alle mennesker på jorden.

Det gode liv
Men hvad er efter Folkebevægelsens mening et godt liv? Ja, for det første skal man i samarbejde med andre have stor indflydelse på de samfundsmæssige rammer omkring det, så man kan få det liv, man vil have og i det hele taget selv bestemme det - heraf det enormt stærke ønske om at bevare og videreudvikle folkestyret og demokratiet. Dernæst er det et trygt liv under velordnede sociale forhold præget af velfærd, fred og gode beskæftigelsesmuligheder. Det er også et liv i nogle gode naturomgivelser og med sunde fødevarer, og sidst men ikke mindst skal det altså være et liv, hvor man kan se at alle andre mennesker også har det rimeligt godt. For dette er i sig selv noget meget ønskværdigt, og desuden skaber det en verdenssituation præget af fred, tryghed og optimisme. Og i alle disse henseender har Folkebevægelsen set EF/EU have ødelæggende virkning og udgøre en stor hindring for at realisere det gode liv.

Idealisme som drivkraft
De værdier og idealer, Folkebevægelsen har givet udtryk og kæmpet for, kan således sammenfattende karakteriseres som at tilhøre dem, der traditionelt har været meget vigtige for det politiske centrum og venstrefløjen. Organisationen har desuden stået meget fast på sine holdninger og sin politik, uanset den tilsyneladende stigende modvind, man har kunnet mærke igennem årene. Dermed er en stor idealisme som drivkræft måske det mest karakteristiske for Folkebevægelsen. Og dette må siges at være desto mere bemærkelsesværdigt, eftersom det foregår i en tid, hvor det politiske liv i høj grad er præget af pragmatisme, populisme og endda direkte opportunisme. Så dér alene findes en meget god grund til at tage hatten af for bevægelsen. For uden idealisme ville det politiske liv om ikke ligefrem være umuligt, så i hvert fald være temmelig forkrøblet.

Kampvilje
Noget andet, meget positivt har været den enorme ihærdighed og kampvilje, der har gjort det muligt for Folkebevægelsen at fortsætte og overleve på trods af den overmagt, man har kæmpet imod og på trods af de få, store sejre. Og det var også i den henseende, vandene skiltes med 'bruddet' i 1992. Dem, der ikke i tilstrækkelig grad ville stå fast på det oprindelige mål, og dette nok først og fremmest fordi de begyndte at tabe troen på, at man kunne kæmpe det igennem, valgte at gå og satse på JuniBevægelsen. OK, baggrunden for det var mere kompliceret end som så. Men jeg tror, at denne konflikt i bund og grund handlede for det meste om, hvorvidt man skulle stå fast på sine holdninger og blive ved med at kæmpe for det, selv om det tilsyneladende ikke gav de helt store resultater. Og så var der altså en del, der valgte en anden linje, sådan som det desværre ikke så sjældent sker. Og hvor der i øvrigt var en tydelig tendens i anden halvdel af 80'erne og i 90'erne blandt de oppositionelle kredse, at dele af dem bevægede sig i en mindre systemkritisk retning og nu skulle være mere 'realistiske'. Hvilket igen kan siges at hænge sammen med en klar højredrejning i samfundet og den vestlige verden som helhed.

David Helin, 30 år i folkestyrets tjeneste - om Folkebevægelsen mod EU's historie 1972 - 2001, Grevas Forlag 2002, 336 sider, 220 kroner.