Øget faglig skepsis mod EU-strategi

Lissabon-strategien tager for store hensyn til erhvervslivet, for lidt hensyn til miljø og sociale forhold, siger faglig medlem af ekspertgruppe som udarbejder EU's fremtidsstrategi.
Af Staffan Dahllöf
24. oktober 2004

Eksperterne, som skal vurdere hvad der skal til for at forfølge den såkaldte Lissabon-strategi om gøre EU til ”verdens førende vidensøkonomi i 2010”, er uenige om kursen. Ekspertgruppen ledes af den tidligere hollandske premierminister Wim Kok.

Op til ekspertgruppens afsluttende møde i sidste uge tog Wanja Lundby-Wedin, formand for svensk LO og medlem af gruppen, afstand fra det foreløbige resultat af gruppens arbejde.

I følge et nyhedsbrev fra den svenske fagbevægelses Bruxelles-kontor ville gruppen ikke kunne enes på det grundlag, man var nået frem til.

»Miljøhensyn og sociale hensyn sammenholdning er med til at skabe vækst, og ikke noget som skal sættes i anden række,« sagde Wanja Lundby-Wedin.

De to fagforeningsfolk i ekspertgruppen, den svenske LO-formand og 0strigs LO-formand Friedrich Verzetnitsch, mente at gruppen tegner en alt for markedsliberal opskrift til EU's stats- og regeringschefer.

Mere arbejde, mindre løn

Lignende signaler kom et par dage senere fra LO-formand Hans Jensen, og fra Poul Nyrup Rasmussen, formand for socialdemokraterne i EU-parlamentet.

De to skrev i en kommentar i dagbladet Børsen at de nordiske lande for nylig har vist sig at have de mest konkurrencedygtige økonomier i verden.

På den baggrund gav de den forventede Kok-opskrift en bredside:

”Derfor er det mere end ærgerligt at en ny EU-rapport, der er på vej om Lissabon-strategien, tilsyneladende har mistet balancen og ensidigt anbefaler satsninger på produktivitet og konkurrenceevne i snæver forstand, som vi kender det fra liberalistiske og konservative regeringer:

Lønmodtagere i Europa skal arbejde mere, længere og til mindre løn.”

Civilisationen på spil

Nyhedstjenesten EUobserver.com som har haft adgang til en lækket version af Wim Kok-gruppens rapport skriver at den omtalte strategi ikke ser ud til at virke:

”Alt for mange af de opstillede mål kommer ikke til at nås”.

Og: ”Det, som står på spil, er intet mindre end bæredygtigheden for det samfund Europa har bygget op, og i forlængelsen levedygtigheden for Europas civilisation.”

De barske udsagn er ikke uventede. Lissabon-strategien har fra starten været præget af højtflyvende mål, men vage konkrete forslag.

Lissabon taber interesse

Strategien blev undfanget på et topmøde i Lissabon i marts 2000, på et tidspunkt, hvor der var et flertal af socialdemokratiske eller socialdemokratisk ledede regeringer i medlemslandene.

Med den splittelse i ekspertgruppen, som nu viser sig, ser Lissabon-strategien ud til at tabe sin attraktionskraft som en socialdemokratisk mærkesag i EU-arbejdet. Den omdiskuterede rapport skal fremlægges på det kommende topmøde i Bruxelles den 4.-5. november.

NOTAT har uden held søgt den svenske LO-formand for en kommentar.

Høje mål, svage midler

"Lissabon-målene" går ud på at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden inden 2010. Målene omfatter desuden bæredygtig vækst, fuld beskæftigelse, mindsket fattigdom, og større social samhørighed.

Midlerne er ikke lovgivning i traditionel EU-forstand, men:

- retningslinjer og tidsplaner for mål på kort, mellemlang og lang sigt;

- kvantitative og kvalitative indikatorer og ”benchmarks” (sammenligninger af forskellige områder)

- retningslinjer til nationale og regionale politikker

- periodisk overvågning, evaluering og ”peer-review”, (ekspertvurdering af forskningsresultat)