NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Fra den 15 oktober gælder nye EU-regler om dyrkning af gensplejsede planter og anden udsætning af GMO – genetisk modificeret organismer.
Samme dag holder landbrugsministrene møde, blandt andet for at diskutere et direktiv om, hvordan GMO-varer skal mærkes.
To dage senere er der rådsmøde for miljøministrene. På dagsordnen står et direktivforslag om sporing af de GMO-mærkede varer fra bord til jord.
Samlet vil de tre EU-love kunne få EU's stop for nye gensplejsede varer til at falde bort. Den indefrysning af nye tilladelser som Danmark, Grækenland, Frankrig, Italien, Østrig og Luxembourg har opretholdt siden 1998 er, ved at tø. Frysningen vil blive afbrudt, men kun når – eller hvis – de to direktivforslag kan vedtages. Det meste taler for, at en delvis åbning kan ventes.
Som EU-formand lægger den danske regering op til at få afblæst gen-stoppet i år.
Men det betyder ikke nødvendigvis et stort og markant gennembrud for gensplejsede planter og varer.
De genskeptiske organisationer var blandt andet tilfreds med at:
Disse stramninger vil Ministerrådet i og for sig kunne afvise, hvis der skulle være et flertal for mere lempelige regler. Men så skal Parlamentet høres igen, det vil gå ud over en hurtig afgørelse.
Der er også andre islæt som taler imod et hurtigt gen-gennembrud.
Det skal også være muligt at spore, om dyr har fået GMO-foder, selv om det sandsynligvis ikke har nogen påvirkning på dyrets kød, og selv om der ikke var flertal i Parlamentet for, at kødet også skal mærkes.
Oplysninger, som vil gøre det muligt at spore gensplejsning af mad, skal ifølge Parlamentet opbevares i ti år, mens Kommissionen vil nøjes med at opbevare i fem.
Også her vil Ministerrådet kunne trække i en anden, mindre striks, retning, noget som ikke mindst USA opfordrer til. Den amerikanske administration har i mange år beskrevet de gen-skeptiske holdninger i Europa som følge af en ubegrundet teknologiangst og eksempel på handelsforhindringer.
For eksempel har miljøminister Hans Christian Schmidt (Venstre) udtalt, at regeringen vil arbejde for, at mærkningskravene også skal omfatte kød fra dyr, som har fået gensplejset foder. Det stemte Venstres EU-parlamentariker nej til i juli i Strasbourg.
Endelig er der tillempningen af direktivet, som tillader dyrkning af gensplejsede planter fra den 15 oktober. Her har nye rapporter vist, hvor vanskeligt det kan være at undgå utilsigtet spredning af GMO, noget som økologiske landmænd længe har været bange for. Vanskelighederne ved de såkaldte sikkerhedszoner er noget, som fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) har lovet at orientere Folketinget om – inden en eventuel dansk ophævelse af stoppet for nye gen-tilladelser.