Hvorfor skal vi sende vores penge til England?

EU-Kommissionens planer om at fjerne Tipstjenestens monopol møder modstand. Danmark vil gå sammen med andre lande, hvis EU's trussel bliver til alvor.
Af Brigitte Alfter
20. maj 2004

EU overvejer at trække Danmark for EF-Domstolen, fordi det mener, at Dansk Tipstjeneste har monopol på spil i Danmark.

Det vækker stærk modstand i de kredse, der indtil nu har nydt godt af de over en milliard kroner, som Dansk Tipstjeneste hvert år uddeler til sportslige og kulturelle formål.

Debatten er vendt på hovedet

En af de modstanderne er Søren Møller, der er formand for De Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, som får størstedelen af sine indtægter fra tipsmidlerne.

Han mener, at debatten er vendt helt på hovedet, når der nu bliver snakket om monopol, konkurrence og tjenesteydelser i en sag, der egentlig handler om overskud til almennyttigt arbejde.

»Hvorfor skal det danske samfund sende en del millioner til England i stedet for at bruge det på velgørende arbejde i Danmark,« spørger han.

Søren Møller mener ikke, at spil kan behandles efter de almindelige regler om tjenesteydelser. »Sådanne regler kan være meget fornuftige for rengøring, men ikke for spil,« mener han.

En kraftig lobbyvirksomhed

Søren Møller vil gerne have EU-regler på spilleområdet, men de skal sikre, at de nationale parlamenter bestemmer lovgivningen på området.

Som sagen kører nu, føler han, at der drives en kraftig lobby-virksomhed fra spilleselskaberne, samt at der bliver anlagt en ideologisk linie om at privatisere for enhver pris.

»En udlicitering af spil handler om at sende penge, der ellers går til velgørenhed, videre til nogle aktionærer. Det mangler samfundsmæssig logik,« mener Søren Møller.

Spillerne er tilfredse

Denne holdning støttes af befolkningen. Det viser en undersøgelse, som Tipstjenesten i 2002 fik meningsmålingsinstituttet AIM til at foretage. AIM spurgte spillerne om deres holdning til, hvad overskuddet fra deres indsats skulle bruges til. Et stort flertal på 73 procent erklærede sig enige i, at overskuddet fra spil skal gå til velgørende formål.

63 procent mente, at man bør forhindre udenlandske selskaber i at udbyde spil i Danmark, hvis det kan lade sig gøre.

Går sammen med andre lande

»Vi har ikke set åbningsskrivelsen endnu,« siger Peter Mandix Sehestedt, der er fuldmægtig i Skatteministeriet. En åbningsskrivelse er det første skridt i en EF-retssag mod et enkelt land.

»Hvis der kommer en åbningsskrivelse, tager vi et fælles initiativ med de andre lande,« siger Sehestedt.

Kommissionen har nemlig sagt, at den i givet fald vil køre samme sag mod en gruppe lande samtidigt. »Hvis det sker, så vil vi naturligvis også stå bedst, hvis vi står sammen.,« siger han.

Danmarks system er nemlig ikke enestående. Alle andre EU-lande bortset fra Storbritannien og Malta har lignende systemer. Ikke mindst er der et tæt samarbejde i spørgsmålet mellem de nordiske lande, fortæller Peter Sehestedt.

En lovgivning fra 1869

Dansk Tipstjeneste er et aktieselskab, der blev grundlagt i 1948, da den første tipslov blev vedtaget. Staten ejer 80 procent af aktierne, mens De Danske Gymnastik og Idrætsforeninger og Danmarks Idrætsforbund hver ejer 10 procent.

De to forbund får en væsentlig del af overskuddet fra spillene. Derudover går store puljer til ungdoms- og kulturarbejdet.

Indtil nu er den slags spil undtaget fra alle direktiver, fortæller Sehestedt. Det handler nemlig ikke kun om Tipstjenesten, men om hele den danske spillelovgivning, der har fungeret siden 1869, samt om spørgsmålet, hvorvidt det er almennyttigt.

De almennyttige hensyn gør det efter Skatteministeriets opfattelse lovligt i henhold til EF-traktaten at begrænse et marked til en enkelt spiller – eksempelvis Dansk Tipstjeneste.

Kommissionen har imidlertid en anden opfattelse. Peter Sehestedt ser en klar politisk dagsorden hos Kommissionen, der går ud på, at spilleområdet hører med i reglerne for det indre marked, hvor man søger at gennemføre den friest mulige konkurrence.