NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU er nu i stand til at udsende 60.000 mand i op til et år, med 60 dages varsel.
De 60.000 soldater skal kunne løse de så kaldte Petersberg-opgaver, opkaldt efter et slot udenfor Bonn, hvor opgaverne blev formuleret i 1992 af den daværende Vestunion (WEU).
Petersberg-opgaverne defineres:
”Humanitære opgaver og redningsopgaver, fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse.”
Det er en formulering, som blev til mål for EU med Amsterdam-traktaten 1997, og som kan genfindes i Nice-traktaten som artikel 17.4.
Et år efter at det oprindelige mål var opnået blev overliggeren sat op.
Hvis de første Helsinki-mål blev formuleret på baggrund af krigene på Balkan, så bærer de ny 2010-mål præg af krigen mod Taleban-styret i Afghanistan. De ny nøgleord er ”hurtig udrykning” baseret på et kampgruppe-koncept.
Idéen er at kampgrupper i størrelse af en bataljon (cirka 500 mand) plus forsynings- og støttetropper (i alt 1500 mand) skal være kampklare senest 10 dage efter en beslutning. Selve beslutningsprocessen om at sende tropperne af sted skal kunne klares på 5 dage.
Transportmuligheder skal fra 2008 inkludere adgang til hangarskibe. Og de hurtige indsatstropper (”Rapid Response Forces) skal kunne dækkes af et fælles jord- og satellitbaseret kommunikationsnet senest i 2010.
Oplægget med de forholdsvis små men hurtige kampgrupper blev først præsenteret i februar i år af Frankrig, Tyskland og Storbritannien.
Allerede i maj blev det adopteret som fælles EU-politik.
Derefter har Finland og Sverige meldt om interesse for sagen, eventuelt med bidrag fra NATO-medlemmet, men ikke-EU-landet, Norge.
– Et fælles våbenagentur for samordning af udvikling, og indkøb, af våben og andet militærudstyr.
– Et eller flere forsvarskommandoer.
Våbenagenturet blev formelt besluttet i juli, og ledelsen blev udnævnt i oktober i år.
Med hensyn til kampledelsen står tre muligheder åbne:
– Styring fra de deltagende landes nationale forsvarskommandoer.
– Styring fra en nyoprettet ”civil-militær celle” i EU's egen militærstab (EUMS) i Bruxelles.
– Styring fra en særlig EU-celle inde i NATO's militære hovedkvarter SHAPE i Mons i Belgien.
EU skal altså kunne føre krig med brug af NATO-resourcer og i samarbejde med USA, men en accept fra Washington skal ikke være en absolut betingelse.
EU skal også kunne gå i krig på egen hånd, også hvis USA ikke vil være med til at lægge NATO-lokaler til ledelsen af den ønskede aktion.