NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Selvom Malta kun har 400.000 indbyggere, er landet berettiget til at få maltesisk behandlet som alle andre officielle sprog. Men sagen møder praktiske vanskeligheder, fordi malteserne ikke er interesseret i at blive ansat i EU, skriver Financial Times den 23.1.2004.
For at dække Maltas behov skal der skaffes 135 oversættere og tolke. Men kun 90 meldte sig, og af dem mødte kun 40 op til de krævede prøver.
Værre endnu var det, at de 16, som meldte sig som tolke, alle blev afvist. De maltesiske politikere og medlemmer af EU-Parlamentet må derfor indtil videre indstille sig på at tale og høre engelsk.
Det maltesiske sprog er beslægtet med arabisk, men indeholder mange italienske og engelske låneord.