ARTIKLER


Militær mod terror trods forbehold

Den danske regering er indstillet på at vedtage en forpligtelse om at komme andre lande til hjælp ved terrorangreb – også med militære midler – på trods af det danske forsvarsforbehold.
Af Staffan Dahllöf
7. maj 2004

Forud for topmødet i december 2003 gav statsminister Anders Fogh Rasmussen en klar besked:

»Det står fuldstændigt klart, at Danmark ikke omfattes af nogen del af EU’s forsvarssamarbejde.« (NOTAT den 12. december).

På det tidspunkt havde Italien som formandskabsland foreslået fem forskellige ændringer af den gældende forsvarspolitik: forsvar som fælles mål, krav på oprustning, mulighed for at nogle lande kan danne fortrop, forpligtelse til assistance og endelig militær assistance ved terrorangreb og katastrofer.

Der var enighed på topmødet i Bruxelles om de fem forslag, men de blev ikke vedtaget formelt, da forhandlingerne om en forfatning brød sammen. Nu genfremsætter det irske formandskab forslaget om assistance ved terrorangreb til ugens topmøde i Bruxelles.

Ingen betænkeligheder

Stats- og regeringscheferne ventes igen at stille sig bag denne såkaldte solidaritetsklausul, men uden at stille som betingelse, at den omdiskuterede forfatning først skal træde i kraft.

Begrebet »militære midler« optræder ikke direkte i dokumenterne fra det irske formandskab. Men der henvises til forslaget om en EU-forfatning (artikel 42 i del I), hvor det står, at »(...) Unionen tager alle de instrumenter i brug, der står til dens rådighed, herunder de militære midler (...)«.

Ifølge udenrigsminister Per Stig Møller er der ingen tvivl om, at det genfremstillede forslag vil blive accepteret.

»Sidste år havde nogle lande betænkeligheder ved solidaritetsklausulen. Det er der ikke nogen, som har nu, « sagde udenrigsministeren i tirsdags.

Over landegrænserne

Ud over solidaritetsklausulen ventes topmødet også at stille sig bag en ny stilling som samordner af terrorbekæmpelse, knyttet til Ministerrådet.

Derudover foreslås en række tiltag, hvis hovedindhold er, at tidligere beslutninger skal gennemføres, og at medlemslandene og EU’s institutioner skal blive bedre til at samarbejde med hinanden.

Kommissionen kom i sidste uge med en væsentlig længere liste med forslag om blandt andet politiforfølgelse (»hot pursuits«) over landegrænserne, nye databaser over mistænkelige personer og lovgivning mod brug af mobiltelefoner til terrorformål.

Ingen af Kommissionens nye forslag er dog omtalt i de officielle redegørelser fra justitsministrenes og udenrigsministrenes møder i den forgangne uge.