NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
”Fællesskabet har til opgave gennem skabelsen af de nødvendige betingelser for den hurtige dannelse og udvikling af en kerneenergiindustri at bidrage til højnelse af levestandarden i medlemsstaterne og til udvikling af forbindelserne med andre lande” lyder formålserklæringen i Euratom.
Dengang havde Danmark ikke taget stilling til denne energiform. Det skete første da et flertal i Folketinget den 29. marts 1985 – efter flere års folkelig debat – besluttede vælge atomkraft fra. Ikke desto mindre fortsatte medlemskabet af Euratom-fællesskabet uanfægtet.
Euratom udgør sin del af det samlede budget i EF/EU. Alene i atom-fællesskabets 6. rammeprogram for 2002-2006 er der afsat 9,1 milliarder kroner til forskning i og udvikling af atomkraft. Danmarks bidrag er 155 millioner kroner – eller 31 millioner kroner i snit om året.
Det er ikke hele Euratom-budgettet, der bruges på formål, som virker i strid med den danske politik området. For eksempel er der afsat 370 millioner kroner til beskyttelse mod radioaktiv stråling og 670 millioner kroner bruges på forskning i håndtering af radioaktivt affald. Men hovedparten går til forskning og udvikling af forskellige former for atomkraft.
Euratom støtter direkte opførelsen af atomkraftværker – ikke mindst gennem fordelagtige lån. Sidste år blev fællesskabets låneramme hævet fra fire milliarder euro til seks milliarder euro (44,4 milliarder kroner).