NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Som man kan se af artiklen på side 4, har de store EU-partier i Folketinget endnu engang sagt nej til at åbne møderne i Europaudvalget. Det sker med den begrundelse, at det vil skade den danske indflydelse i EU, hvis fremmede landes regeringer på forhånd kender vores indstilling til forskellige spørgsmål.
Begrundelsen havde muligvis gyldighed i den efterhånden fjerne fortid, hvor Danmark kunne nedlægge veto mod de forslag, som vi ikke gik ind for. Men den gælder ikke, efter at beslutningerne i EU’s ministerråd træffes med kvalificeret flertal, og Europaudvalgets beslutninger derfor kun har begrænset betydning.
Det er heller ikke noget argument, at møderne i Folketingets øvrige udvalg også er lukkede. For her ved man, at de sager, der behandles, ender med at blive behandlet i Folketinget, og at udvalgene derfor skal afgive en betænkning, hvori de redegør for deres arbejde.
Sådan er det ikke i Europaudvalget, der ikke på samme måde skal redegøre for sine beslutninger. Og netop fordi udvalgets beslutninger ikke skal forelægges Folketinget, er det ud fra en demokratisk synsvinkel nødvendigt, at offentligheden i det mindste får et indblik i, hvad udvalget skal behandle, og får kendskab til det grundlag, som udvalgets medlemmer får forelagt.
Problemet for de EU-venlige partier er naturligvis, at åbne møder i Europaudvalget vil afsløre, hvor lidt indflydelse vi i virkeligheden har i organisationen. Mon ikke det er den egentlige grund til, at EU-partierne var så hurtige til at afvise Enhedslistens forslag til beslutning?