Parlamentsmedlemmer frygter Tyrkiet

BRUXELLES (det ny NOTAT)
Tyrkiet er ved at komme på den politiske dagsorden i EU, hvis man skal tro sidste uges udvidelsesdebat i EU-Parlamentet.

Hans-Gert Pöttering, tysk kristdemokrat og gruppeleder for den store borgerlige parlamentsgruppe, gik her ind for, at man skulle give Tyrkiet en slags »privilegeret partnerskab« som alternativ til reelle medlemskabsforhandlinger. Den britiske liberale Graham Watson havde en mere venlig holdning over for Tyrkiet.

»Det er i vores egen interesse at hjælpe Tyrkiet til at opnå medlemskab,« sagde han.

Men den tyske socialdemokrat Hannes Swoboda kom måske tættest på de politisk følsomme sider af Tyrkiets EU-interesse.

»Hvad kan Kommissionen gøre for at forhindre, at Tyrkiet bliver brugt som værktøj i næste års valg til EU-Parlamentet?«, spurgte han.

Tættere på medlemskab
Udvidelseskommissær Günter Verheugen ønskede ikke at besvare dette spørgsmål.

»Det er ikke Kommissionens opgave at afgøre, hvad valgkampen i medlemslandene skal handle om. Og selv om vi havde den mulighed, ville det ikke være ønskeligt. Borgerne må debattere, hvad de vil, op til et valg,« sagde han.

Baggrunden for debatten er imidlertid, at Tyrkiet nu er tættere på et EU-medlemskab end nogensinde. Det viser Kommissionens årlige gennemgang af ansøgerlandene som blev offentliggjort i forbindelse med debatten i Parlamentet.

Afgøres i december 2004
Aldrig tidligere har der været så mange skulderklap til regeringen i Ankara i officielle EU-dokumenter.

»Den tyrkiske regering har vist stor beslutsomhed med hensyn til at gennemføre reformer, hvilket har medført omfattende forandringer af det politiske og retslige system,« hedder det blandt andet i rapporten.

Det betyder dog ikke, at der er givet grønt lys for forhandlinger om medlemskab.

De afgørende meldinger til Tyrkiet vil først blive givet af EU’s stats- og regeringschefer i december 2004, og det vil ske på baggrund af den »situationsrapport«, som bliver offentliggjort i efteråret 2004.

Kritikken af forholdene
Men allerede i årets udgave er der rigeligt med bremsehåndtag og advarselslamper for dem, der ønsker at holde Tyrkiet uden for det gode selskab.

Det siges således, at brugen af tortur i de tyrkiske fængsler er blevet mindsket, men at den ikke er ophørt.

Religionsfriheden er stadig begrænset, og politiske partier trues af opløsning.

Der er nok indført formelle muligheder for, at man kan undervise på andre sprog end tyrkisk, og at man kan sende radio- og TV-programmer på disse sprog. Men hidtil har det ikke ført til mærkbare forandringer (hvilket især berører de 12-15 millioner kurdere i landet, red.).

Militæret har en uhørt stor indflydelse over det civile samfund, f.eks. ved at have repræsentanter i den statslige TV-styrelse og det statslige uddannelsesråd. Forsvarsudgifterne kontrolleres i øvrigt ikke af parlamentet.

Problemerne på Cypern
Desuden påpeger Kommissionen – med en højt løftet pegefinger – at Tyrkiet har et medansvar for at få bragt en ende på delingen af Cypern, hvis græske del allerede er godkendt som EU-medlem fra den 1. maj 2004.

»Den manglende beslutning (om Cyperns deling, red.) vil kunne blive en alvorlig forhindring for Tyrkiets EU-ambitioner,« siges det.

Man skal dog ikke læse denne sætning, som om delingen af Cypern vil være en afgørende forhindring for, at Tyrkiet indleder forhandlinger om medlemskab af EU.

Allerede på topmødet i Helsingfors 1999 vedtog EU’s ledere, at en fredsaftale på Cypern ikke var en absolut betingelse for at forhandle med Tyrkiet.

Har brug for hjælp
Samtidig erkender man, at den tyrkiske regering har brug for hjælp i sin kamp mod de militære medlemmer af det indflydelsesrige nationale sikkerhedsråd og mod den egenrådige tyrkisk-cypriotiske leder Rauf Denktash.

Og den tyrkiske regering har faktisk meddelt, at den vil gøre en indsats for, at der kommer en fredsaftale på Cypern. Så det kan blive svært at komme uden om det tyrkiske spørgsmål i den kommende valgkamp.