NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det mener en række mindre partier og løsgængere er forskelsbehandling. Derfor har de nu bragt sagen for EF-Domstolen for at få den afprøvet.
De nye regler kræver også, at partier, der gerne vil have del i støtten, skal støtte EU's grundlæggende værdier – både i deres målsætning og i deres ktiviteter.
Reglen skal kontrolleres af EU-Parlamentet, der ved en flertalsbeslutning kan afgøre, om et parti lever op til disse krav, der må formodes at udelukke alle, der er kritisk indstillet over for EU.
Da den i juni 2003 blev vedtaget, var Danmark, Italien og Østrig imod, ligesom flere EU-parlamentarikere stemte imod den.
Af de danske medlemmer i Parlamentet stemte kun socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt for den.
Alle klagerne har ifølge medarbejder hos EDD-gruppen, Henrik Verheierstraeten, forpligtet sig til personligt at betale 2200 euro (godt 16.000 kroner) til advokatsalær og sagsomkostninger.
De klagende parlamentarikere, der står bag »Bonde and others vs The European Parliament and the Council« hævder, at reglen om parti-støtte på flere områder er i strid med grundlæggende EU-ret.
Klagerne – med Jens-Peter Bonde fra JuniBevægelsen i spidsen – mener, at reglerne krænker menneskerettighederne og er imod EU’s egne grundlæggende rettigheder såvel som andre EU-regler.
Ifølge den nye forordning, der skal træde i kraft efter valget til EU-Parlamentet denne sommer, skal de tilskudsberettigede partier støtte EU’s grundlæggende værdier for at kunne modtage støtte.
Vurderingen træffes med flertalsbeslutning af EU-Parlamentet. Desuden skal et parti være repræsenteret i mindst en fjerdedel dvs. mindst syv EU-lande, for overhovedet at komme i betragtning.
Parti-støttereglerne er i strid med Den Europæiske Menneskeretskonvention, mener han. Konventionen siger, at det er forbudt at udøve forskelsbehandling – og netop det sker med de nye regler.
Desuden er de også i strid med ytringsfriheden, fordi de kræver, at partierne for at få del i de offentlige støttemidler skal bekende sig til bestemte politiske mål.
Endelig begrænser de nye regler forsamlingsfriheden, fordi de sætter det forholdsvis høje krav om repræsentation i mindst 7 lande. Det rammer mindretalspartier og uafhængige nationale partier, skriver advokaten i klagen.
Således står der eksempelvis i en erklæring i forbindelse med Nice-traktaten, at »bestemmelserne om finansiering af politiske partier anvendes på samme grundlag for alle de politiske retninger, der er repræsenteret i Europa-Parlamentet.«
Det er endnu uvist, hvornår sagen, der har fået titlen T-13/04, vil blive behandlet af retten.