NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Junilistan, som gik fra nul til tre mandater i EU-parlamentet tidligere i år, vil ikke udelukke at gå ind i svensk indenrigspolitik.
Få timer efter at den nyhed var ude, havde hver tredje af 20.000 læsere af netavisen Aftonbladet krydset ja til at de kunne tænke sig at stemme på de tværpolitiske EU-kritikere ved et kommende Riksdagsvalg.
Aftonbladets undersøgelse er på ingen en måde en videnskabelig måling, men illustrerer Junilistens position:
EU-kritik bliver brugt som en trussel mod de etablerede EU-venlige partier.
Til lokalavisen folkebladet sagde han:
»Der er en stærk holdning blandt vore valgmedarbejdere og sympatisører. Et stort flertal mener at vi skal opstille til Riksdagsvalget 2006.«
Til svensk radio og de landsdækkende aviser sagde han derefter:
»Hvis der ikke bliver en folkeafstemning og hvis den svenske afgørelse falder efter næste valg, så må vi overveje sagen.«
Mere konkret er Junilistans overvejelser eller trussel dog ikke. Men det kan også vise sig at være nok så effektivt.
En folkeafstemning om EU-forfatningen vil være en lettelse, set ud fra rent partipolitiske ønsker om at undgå en socialdemokratisk splittelse.
På den anden side er sandsynligheden stor for at en forfatningsafstemning i Sverige ville resultere i et nej – noget som også statsminister G”ran Persson er godt klar over.