Svindel-dømt kommissær må gå af

Jeg troede ikke mine egne ører, da beskyldningen slog ned i salen. Nu viser det sig at være rigtigt: Den franske kommissær er dømt for svindel, men har fortiet det.
Af Jens-Peter Bonde
28. december 2004

Den franske kommissær Barrot bør træde tilbage som kommissær af en meget simpel grund: Han oplyste ikke sin formand Barroso om at han var blevet idømt 8 måneders betinget fængsel for at have flyttet penge tilhørende skatteborgerne over i sin partikasse.

Til sit forsvar sagde Barrot at det ikke drejede sig om personlige berigelse, men bare om penge til partiet.

Set med skatteborgernes øjne kan det være hip som hap, om de mister penge til Barrots parti eller private lommer. Det er ikke tilladt at stjæle, heller ikke for politikere.

Attituden er gal.

Men han har fået amnesti fra den franske præsident, og så bør den sag vel være ude af verden.

Ja. Efter fransk lov er det tilmed forbudt at nævne mandens kriminelle fortid, og det ville jeg ikke gøre, hvis han var kandidat til et job i Frankrig.

Han er imidlertid ikke bare kandidat, men nu valgt som fransk medlem af Barrosos kommission. Han skal administrere en offentlig pengekasse, som revisorerne har svært ved at revidere, og som EU-parlamentets budgetkontroludvalg aldrig har kunnet kontrollere.

Hvis han, hvad naturligvis er helt utænkeligt, skulle få den ide at han ville berige sit parti med nogle EU-penge, ville han kunne flytte midler fra EU-transportprojekter, med stor sandsynlighed for at det ikke ville blive opdaget.

Derfor bør medlemmer af EU-kommissionen leve op til højere standarder end i de lande, hvor man har effektiv revision og budgetkontrol.

Folk uden for Frankrig har ret til at spørge, om Barrot er den helt rigtige til at administrere EU’s transportmilliarder.

Vil rejse sagen

Men for mig er noget andet afgørende. Barrot har siddet med sin nye formand og diskuteret, om han skulle være Unionens justitsminister. Barroso har sagt at han pressede ham meget hårdt, men Barrot insisterede på en portefølje med økonomi.

Under en samtale om at være justitsminister falder det ikke Barrot ind at sige til sin kommende boss at han for øvrigt har 8 en måneders betinget fængselsdom i bagagen.

Hvordan Barroso herefter kan have tillid til Barrot er mig en gåde. Eller måske er forklaringen et uhørt pres fra den franske præsident, som ved sin fratræden selv risikerer fængsel for en tilsvarende flyttemandskunst, hvor store penge er flyttet fra offentlig ejendom til partikassen.

Min britiske medformand i Gruppen for Uafhængighed og Demokrati, Nigel Farage, rejste mistanken, umiddelbart før afstemningen om Barrosos kommission. Jeg troede ikke mine egne ører, da beskyldningen slog ned i salen.

Nigel Farage blev overfaldet med de værste beskyldninger, men havde ret, og har nu fortjent et par undskyldninger.

Min gruppe rejser sagen. Så får vi se, om der virkelig er et flertal, som kan leve med en kommissær, der ikke har oplyst sin formand om dommen.