ARTIKLER


Udvidelsen svækker våbenkontrollen

Syv af de ti nye medlemslande deltager ikke i kontrollen med, at våben ikke sendes til lande, der er i krig. Det giver problemer for EU's kontrol med våben.
Af Sven Skovmand
16. maj 2004

Udvidelsen svækker våbenkontrollen

Kun Polen, Tjekkiet og Ungarn er med i de kontrolinstitutioner, der skal sikre mod, at våben sendes til lande i krig. De syv øvrige nye lande står udenfor. Det er Socialdemokraterne stærkt bekymrede over, skriver Jyllands-Posten den 2.5.2004

De hidtidige EU-regler på området har betydet, at man blandt andet har kunnet hindre udførsel af våben til Israel og Pakistan.

Dette vil ikke længere være muligt, fordi våben og dele af våben frit kan sælges til de syv lande, som derefter kan sælge dem videre.

Socialdemokraterne kræver derfor, at regeringen skrider ind, og de støttes af Søren Søndergaard fra Enhedslisten, som kritiserer, at man ikke sikrede sig mod dette hul i våbenkontrollen, inden de nye lande blev medlemmer.