ARTIKLER


Danmark klarer sig bedst

Danmark ligger på førstepladsen i EU med et offerskud på de offentlige budgetter på 2,8 procent af bruttonationalproduktet. Og gælden er nu nede på 42,7 procent af BNP.
Af Sven Skovmand
15. april 2005

I en oversigt fra Berlingske Tidende for 4. 4. 2005 får vi endnu en gang at vide, at Danmark klarer sig aldeles storartet uden for Euro-området.

Mens hele 10 af de 12 Euro-lande har underskud på deres offentlige budgetter, ligger Danmark på en sikker førsteplads med et overskud på 2,8 procent af bruttonationalproduktet, efterfulgt af Finland, Sverige og Irland.

Også med den offentlige gæld ligger vi fint. Den udgør kun 42,7 procent af bruttonationalproduktet, mens den i Euro-landene som helhed ligger på omkring 70 procent. Og i de kommende år vil landenes gæld blive endnu højere på grund af de store årlige underskud.