NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Ønsket om bedre dyrevelfærd på dyretransporterne har været undervejs i Folketinget i flere år. Enegangen har været på dagsorden lige siden Lene Espersen led et sviende nederlag, da alle andre lande, undtagen Danmark, stemte for EU's kommende regler om dyretransporter i november sidste år.
Sagen har ført til avisartikler i sommerens løb om et folketingsflertal, nu med V og K, der turde trodse EU. Men det gør Danmark ikke.
Enegangen har mødt skarp kritik fra landbrugets organisationer, såvel som fra Venstres landbrugsordfører, Jens Kirk, og Venstres EU-ordfører Charlotte Antonsen. Indtil holdlederen, Anders Fogh Rasmussen, vendte hjem fra ferie og fik lukket munden på dem og slået fast at også V støtter den danske enegang.
I sagen om dyretransporter er det som i mange andre EU-sager - fra burhønseæg til sager om anvendelse af miljøgarantien over for f.eks. madsminke. Det er helt i overensstemmelse med EU's regler at stille skrappere krav til sit lands eget erhvervsliv. Man må blot ikke stille de samme krav til importerede varer, hvilket oftest gør løfter om de enkelte landes ret til at stille skrappere krav illusoriske. Kun få har lyst til at lovgive med ensidig skade for landets eget erhverv til fordel for udenlandske producenter. De kommende regler om dyretransporter svækker dog muligheden for national enegang.
Her bliver det kun muligt at fastsætte egne skrappere regler for indenlandske transporter. Så vil det, som situationen ser ud i dag, ikke være muligt at kræve særlig plads til danske dyr på transporterne ud af landet, medmindre dyrene sejles på et skib. Tilbage vil alene være muligheden for at ændre EU's samlede regelsæt.