ARTIKLER


EU-gaveregn til direktører

Et EU-direktiv vil gøre det umuligt at tvinge direktører til at gå, når de har nået en bestemt alder. Det betyder, at en række kontrakter skal skrives om. Og direktørerne står stærkt
Af Sven Skovmand
8. december 2005

EU-GAVEREGN TIL DIREKTØRER

Ifølge Børsen for 11.11.2005 kan en række direktører i erhvervslivet se frem til en betydelig ekstraindtægt takket være EU.

Det er alle de direktører – og dem er der mange af – som efter deres kontrakter skal gå af, inden de fylder 65. Sådanne kontrakter er nemlig ugyldige efter et EU-direktiv, som nu er ført ind i dansk lov. Som beskæftigelsesministeriet elegant udtrykker det i et svar til to advokater:

»I henhold til administrerende direktører betyder ovenstående at en indgået kontrakt om fratræden førend det 65. år er ugyldig, jf. lovens ß 5a, stk.4. På samme måde som en afskedigelse begrundet f.eks. i direktørens seksuelle orientering heller ikke ville være lovlig.«

Børsen forudser at denne fortolkning af EU's direktiv vil føre til mange ekstra gyldne håndtryk til direktørerne, når kontrakterne nu skal skrives om.

Ja, erhvervslivet har jo altid været glad for EU. Men mon ikke direktørerne lige nu er gladere for EU end bestyrelsesformændene, der skal af med pengene.