EU's uskyldige ofre

EU-grundloven forbedrer ikke situationen for de husdyr, der med EU-støtte transporteres over lange afstande. Og hele EU's politik er i virkeligheden til skade for dyrene.
Af Sven Skovmand
14. maj 2005

Som det fremgår af artiklerne på side 6-7 er der overhovedet ikke bund i påstanden om, at dyrenes vilkår vil blive forbedret, hvis den foreslåede EU-grundlov bliver vedtaget. Nok får EU-Parlamentet øget magt, men den vil ikke kunne bruges til gavn for dyrene – ikke engang i en så oprørende sag som eksportstøtten, der fører til at et stort antal køer bliver sendt til ’gypten og Libanon for at blive slagtet.

EU’s lovgivningssystem er nemlig udstyret med modhager. Når først et forslag til direktiv er blevet vedtaget, er det næsten umuligt at lave om igen. Ja, det kan endda være svært at få et ændringsforslag ført til afstemning.

EU-Kommissionen har fortsat initiativretten. Intet lovforslag kan komme til behandling, medmindre et flertal i Kommissionen ønsker det. På dette punkt gør EU-forfatningen ingen forskel.

Og så må man i øvrigt gøre sig klart, at mishandlingen af de dyr, der skal slagtes i fjerntliggende lande, kun er en lille del af de mishandlinger, som EU’s regler udsætter husdyr for.

Transporten af slagtedyrene er nok groft dyrplageri, men den vedrører dog kun dyrenes sidste timer. Endnu alvorligere er det, at burhøns, slagtekyllinger, svin og kalve lever under forhold, hvor hver eneste dag byder på lidelser.

Disse forhold kan de enkelte lande intet gøre ved. For takket være EU’s regler kan man reelt ikke tvinge landmændene til at give deres dyr ordentlige vilkår. Et sådant krav vil blot betyde, at de bliver udkonkurreret af landmænd fra andre EU-lande, som ikke har tilsvarende skrupler. Og denne indførsel kan man ikke forbyde. Det strider jo mod EU’s princip om, at der ikke må være nogen hindringer for den frie konkurrence. Over for dette princip må hensynet til dyrene vige.