ARTIKLER


Forskellen på en føderalist og en unionist

Nekrolog over Ebbe Reich, der døde den 23.4.2005
Af Erling Böttcher
3. maj 2005

Danmarks tidligere Europaminister, Bertel Haarder, udtalte ved Ebbe Kløvedal Reichs død at han nu var »blevet helt omvendt... og blev endnu mere EU-tilhænger end mig.«

Hvor uretfærdigt og ukyndigt over for Ebbes minde.

Ebbe Kløvedal Reich var den første redaktør af denne avis. I de sidste 15 år af hans tid erklærede han sig som fuldblods føderalist - og stemte samtidig nej ved EU-folkeafstemningerne i '92, '93, '98, '00, og anbefalede helhjertet et nej til det fremlagte udkast til en EU-forfatning.

Sammenhængen er klar og logisk. Ebbe Reich var nemlig ægte føderalist. Det vil sige tilhænger af et ægte føderalt system. I et sådant system er magten klart delt, forbundsniveauet udstyret med afgrænsede kompetencer, og de regionale niveauer med kompetencer, som forbundsregeringen ikke skal blande sig i. Forbundsregeringen udgår som i ethvert parlamentarisk system fra et folkevalgt parlament, som kan kontrollere og afsætte samme styre.

For Ebbe var det logisk at når man nu allerede havde sendt så vidtgående magt til Bruxelles, burde denne magt organiseres efter demokratiske principper. Mange kan godt se logikken, men mangler lige en temmelig væsentlig detalje, nemlig at man ikke kan have folkestyre uden folk, og at der fortsat ingen udsigt er til et fælles europæisk folk med en fælles europæisk offentlighed.

Men tjek lige EU-forfatningen efter den føderalistiske målestok. Den dumper på alle leder og kanter. EU-forfatningen fortsætter det, Ebbe Reich kaldte et udvidet departementschef-styre tilsat et uægte parlament.

Kend derfor føderalister som Ebbe Kløvedal Reich på deres stillingtagen til EU-forfatningen. Den, der ufortrødent siger ja til at fortsætte med at overføre mere magt til disse magtens skjulte korridorer, er ikke føderalister, men blot unionister - det vil sige tilhængere af den klassiske opbygning af EF siden starten i 1957. Ægte føderalister siger nej til EU-forfatningen, fordi deres interesser er demokratiske tilstande i stedet for blot centralisering af magten.