NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Danmark har omkring en halv million brændeovne. Det er i princippet godt, fordi ovnene bruger træ, der er en vedvarende energikilde. Det betyder at de sparer miljøet for udslip af CO2.
Desværre kan brændeovne forurene på en anden måde, nemlig ved udsendelse af partikler. Det fremgik af en rapport, som den 27. april 2004 blev udsendt af Danmarks Miljøundersøgelser.
Rapporten byggede på undersøgelser i den sjællandske landsby Gundsømagle og viste at brændeovnene på kolde og vindstille nætter gav et lige så stort udslip af partikler, som man kan registrere i myldretiden på H.C. Andersens Boulevard.
En anden og måske mere væsentlig årsag er at brændeovnene er for dårlige. En god brændeovn kan formindske forureningen med op til 75 procent. I Norge har man længe stillet skrappe krav til brændeovne.
Derfor har Miljøstyrelsen i nogen tid arbejdet med en skærpelse af kravene til brændovne og har sendt disse krav til høring.
Miljøstyrelsen viger derfor tilbage for at indføre kravene, der efter planen skulle gælde fra 1. januar 2007. Man frygter at det vil få Kommissionen til at slæbe Danmark for EU-domstolen, fordi den vil betragte skærpede krav til brændeovne som en teknisk handelshindring.