SF mistede stemmer på EU-ja

Både ja- og nej-sigere er enige om at nogle SF-vælgere er vandret til Enhedslisten. Herudover får manglende mediedækning skylden for tilbagegangen.
Af Ib Roslund
25. februar 2005

Socialistisk Folkeparti (SF) gik tilbage ved valget til Folketinget den 8. februar. De mistede 18.795 vælgere i forhold til valget i 2001 og fik 201.047. Det rakte til 11 mandater – et mindre end før valget. Siden 1987 har partiet akkurat holdt skansen eller tabt mandater ved folketingsvalgene.

Trods tilbagegangen er der fortsat to SF’ere i Folketinget, som ønsker et nej til EU-forfatningen. En af dem er landmanden Kristen Touborg fra Ringkøbing Amt, hvor partiet gik frem. Han mener at partiets beslutning om at anbefale et ja til EU-forfatningen er en væsentlig årsag til tilbagegangen.

”Jeg er ikke i tvivl om at der er en del SF’ere, som stadig er meget kritiske over for EU-projektet. Når SF skifter politik, vil det for nogle få den konsekvens at de går hen og stemmer på et parti som er mere kritisk”, siger Kristen Touborg til NOTAT og tilføjer at det har givet sit til Enhedslistens fremgang (på 31.438 stemmer og to mandater ekstra).

”Det mener jeg ikke at jeg er uenig med partiledelsen om. Det har indgået i deres overvejelser”, siger Kristen Touborg.

Mere nuanceret

Kandidat til formandsposten i partiet,Villy Søvndal, der var med i forhandlingerne om SF’s politiske EU-aftale med regeringspartierne, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne, mener ikke at partiledelse har regnet på, hvad der blev tabt og vundet af stemmer ved et ja til EU-forfatningen.

”Jeg tror også at der er vælgere, der har det svært ved at forlige sig med vores EU-synspunkt, som er gået til Enhedslisten. Men forklaringen er mere nuanceret”, siger Villy Søvndal.

”Vi kan se at vi er gået frem i Viborg Amt, hvor Steen Gade blev valgt ind, i Ringkøbing Amt, hvor Kristen Touborg blev valgt ind, og i Sønderjyllands og Vejle amter. Samtidig er vi bl.a. gået tilbage både i København og Århus”, forklarer Villy Søvndal, som mener at manglende mediedækning er den væsentligste forklaring.

Holgers exit

Under SFs urafstemning i december om EU-forfatningen og den politiske EU-aftale blev det diskuteret, om Holger K. Nielsen havde truet med at gå, hvis der blev flertal for et nej. Der blev flertal for et ja. Holger K. Nielsen blev på formandsposten – men kun til og med folketingsvalget, viste det sig.

”Jeg kan ikke kritisere at vi har haft en god demokratisk proces. Men jeg syntes godt at Holger kunne have sagt at han ville gå under alle omstændigheder. Det ville han ikke.

Jeg er ret overbevist om at en hel del har undladt at stemme for at undgå den situation”, siger Kristen Touborg, som er overbevist om at det afholdt mange EU-kritiske SF’ere fra at deltage i urafstemningen.

Nu skal SF have ny formand. Villy Søvndal og Meta Fuglsang har meldt sig som kandidater. Og på den EU-ivrige fløj overvejer Pia Olsen opstilling, mens Morten Homann fra den EU-kritiske fløj også overvejer efter en række opfordringer til det. SF’s landsmøde den 2.-3. april beslutter om formandsvalget skal foregå på selve landsmødet eller ved en efterfølgende urafstemning.