NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Der er snart gået lang tid, siden vi sidst har hørt fra Nordisk Råd. Det har siden Danmark meldte sig ind i EU i 1973 levet en hengemt tilværelse.
Så meget des mere glædeligt er det at de nordiske undervisnings- og forskningsministre nu har underskrevet en rapport, der skal sikre det, der er hele grundlaget for det nordiske samarbejde – sprogfællesskabet.
De nordiske sprog – og især norsk, svensk og dansk – står hinanden så nær at de er langt lettere at lære end for eksempel tysk eller engelsk. Men netop fordi de ligner hinanden så meget, har man været tilbøjelig til at undervurdere de vanskeligheder, der trods alt er ved den indbyrdes forståelse.
Derfor er det nødvendigt at undervisning i de nordiske sprog i langt højere grad kommer ind i skolerne. Som det hedder i rapporten skal vi ikke slå over i engelsk, når vi møder vore nordiske naboer.
De nordiske lande har jo langt mere til fælles end sproget. De demokratiske, sociale og kulturelle forhold er præget af 150 års samarbejde på disse områder. Det skal vi udnytte i stedet for blot at interessere os for EU.
Og så er det da for resten tankevækkende at de nordiske lande og frem for alt Sverige spiller en økonomisk rolle for os, der er langt større, end landets indbyggertal skulle lade formode.
Ifølge Berlingske Tidende fra 18. september solgte vi i første halvår af 2006 for cirka 40 milliarder kroner varer til Sverige eller næsten lige så meget, som vi solgte til det ni gange så store Tyskland.
Jo, den nordiske interesse er stor nok. Det gælder blot om at udnytte den.