Kommissionen skælder ud på medlemslandene

Mindre end to tredjedele af målene for det retlige samarbejde blev opnået sidste år. Medlemslandene gennemfører ikke det, man er blevet enige om, til tiden.
Af Staffan Dahllöf
17. august 2006

Det kniber med gennemførelsen af vedtagne love, mål, og andre fælles beslutninger indenfor det retlige område i EU.

En første gennemgang af hvad der rent faktisk var opnået i 2005 viser en gennemførelsesprocent på 65,2 procent.

En god femtedel – 21, 7 procent – af beslutningerne blev skubbet fremad et år, og 12,2 procent blev generelt forsinkede.

Det fremgår af Kommissionens første evaluering af Haag-programmet – EU’s overordnede retningslinjer for at skabe et sammenhængende område for »frihed, sikkerhed og retfærdighed«, også kaldt det retlige og indenrigspolitiske samarbejde (RIA).

»Ekstremt lang tid«

I gennemgangen langer Kommissionen kraftigt ud efter medlemslandene:

»Vedtagelse af fælles lovgivning tager ekstremt lang tid, og på visse områder når resultaterne knap nok op til den mindste fællesnævner,« lyder dommen.

For eksempel var det sidste år ikke muligt at vurdere gennemførelsen af den grundlæggende rammebeslutning om bekæmpelse af terrorisme. Den var man ellers blevet politisk enig om i efteråret 2001.

Fire år senere havde intet medlemsland gennemført de aftalte beslutninger indenfor den opsatte tidsramme.

Giver ikke besked

Seks lande udmærker sig ved en manglende eller fejlagtig gennemførelse af vedtagne beslutninger indenfor det retlige område: Spanien, Luxembourg, Storbritannien, Holland, Grækenland og Belgien.

Danmark placerer sig i en midtergruppe.

Problemerne med at vurdere, bliver ikke mindre af at mange medlemslande ikke fortæller (»notificerer« på diplomatsprog) hvor langt eller kort man er nået.

Luxembourg, Grækenland og Malta hører til blandt de dårlige rapportører. Fra dem mangler Kommissionen oplysninger om mellem 35 og 45 procent af de forventede nationale tiltag.

Danmark ligger her i den pæne ende, med en mangel på lidt under 10 procent af ønskede oplysninger.

Gi’ slip på vetoet

Konklusionen er foruden opsangen til medlemslandene, nogle opfordrende bemærkninger om at det går specielt trægt på områder som kræver enstemmighed.

Den konstatering bliver så brugt til at anbefale øget brug af flertalsbeslutninger; altså at medlemslandene skal gå med til at afskaffe vetoretten på udvalgte politikområder.

Indførelse af flertalsafgørelser på hele det retlige område var en af hovedpointerne i den nu afviste forfatning.

Men, påpeger både Kommissionen og det finske formandskab, nye afstemningsregler vil også kunne indføres inden for den gældende traktat – hvis bare alle er enige.

Det finske formandskab vil forsøge at få en sådan udvikling i gang på et uformelt ministerrådsmøde i Tampere den 20.-22. september.

Kilde: Report on the implementation of the Hague programme for 2005 COM(2006) 333 final