NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU's handelskommissær, Peter Mandelson, har ansvaret for de indgreb, der er foretaget over for billige sko og tekstiler fra Kina og Vietnam.
Men selv han er tilsyneladende blevet betænkelig ved EU's handelspolitik. I hvert fald har han bebudet en ændring af reglerne for, hvornår EU skal lægge dumping-told på varer, der skønnes at blive solgt kunstigt billigt til EU.
Denne beslutning roser Financial Times i en leder den 14.6.2006. Men bladet mener ikke, at det er nok, at EU ændrer sine regler.
Det opfordrer Mandelson til at gå ind for, at Verdenshandelsorganisationen WTO får vedtaget klare og logiske regler for, hvornår der er tale om, at et land dumper priserne.
I øjeblikket er reglerne vidt forskellige i de enkelte lande og landegrupper og er dermed håbløst uigennemskuelige.
Samtidig har de virksomheder, der har fordele af indgrebene, alt for stor indflydelse på, hvornår der bliver indført anti-dumping told, siger bladet.