NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Med et flertal på 541 mod 56 stemte EU-parlamentet 18.1.2006 nej til EU's budgetudkast for 2007-2013, skriver Information og Euobserver.com 19.1.2006
Parlamentet er utilfreds med at budgettet er på så lille et beløb, som det er. Man vil derfor forhandle med Ministerrådet om at få beløbet sat i vejret.
Lederen af EU's formandskab, den østrigske kansler Wolfgang Schüssel, sagde med det samme at beløbet næppe ville kunne blive forhøjet med mere end 7-8 milliarder kroner. Schüssel foreslog til gengæld at man arbejder på at skaffe EU egne indtægter, blandt andet ved beskatning af finansielle transaktioner samt fly- og skibstransport.
Også Parlamentet ønsker at EU skal have egne indtægter.
»Det er på tide at vi sætter ideologien til side og diskuterer en europæisk skat,« siger Anne E. Jensen fra Venstre.