NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
I et interview med Tysklands ’Bild am Sonntag’ 11.06.2006 siger Schüssel: »Jeg kan forestille mig en folkeafstemning der finder sted samtidig i alle EU-stater. Forfatningen vil være accepteret hvis flertallet af den europæiske befolkning og et flertal af stater godkender den«.
Schüssel tilføjede at et sådant forslag dog må komme fra de to lande, hvis befolkninger allerede har stemt nej til forfatningen ved en folkeafstemning.
Schüssel afviste i interviewet at der skal plukkes kirsebær i forfatningen, men sagde at han i stedet er overbevist om at der skal tilføjes noget nyt til forfatningen. Det kan være et nyt navn og en ny metode til at gennemføre forfatningen, sagde han.
»At holde en fælles folkeafstemning i hele EU lyder som en spændende tanke, som jeg hilser velkommen. Men at et flertal af landene skal kunne tvinge et mindretal til at ratificere imod landenes egen vilje, er fuldkommen uhørt. Jeg har derfor krævet over for regeringen, at forslaget bliver taget op på det forestående topmøde i Wien, og at det meget klart bliver signaleret, at Danmark – hverken juridisk, politisk eller moralsk – kan acceptere denne model,« siger EU-ordfører for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt.