NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Venstres Karin Riis Jørgensen har længe været en varm fortaler for det forslag, som hendes partiformand, statsminister Anders Fogh Rasmussen har dømt ude som udueligt.
Men også den konservative Gitte Seeberg undsiger regeringens holdning og sin egen partiformand.
»Jeg ved godt at Bendt Bendtsen i hovedtræk støtter Gebhardts holdninger (Evelyn Gebhardt er den socialdemokratiske hovedrapportør i Parlamentet – red.), men jeg vil altså følge EPP-gruppens linje,« siger hun.
Ved afstemningen i parlamentets markedsudvalg i november forhindrede to britiske EPP-medlemmer vedtagelsen af et forslag om at privatfinansierede lægebesøg skal omfattes af direktivet.
Ved den endelige afstemning, planlagt til midten af februar, ventes mere »liberalistiske« EPP-medlemmer at bringe det forslag på bane påny.
»På de gruppemøder, hvor jeg har deltaget, har der været enighed om linjen. Men jeg har ikke fulgt markedsudvalgets afstemninger i detaljer og tør ikke lægge hovedet på blokken på hvad det vil ende med, « siger Gitte Seeberg.
I brevet opremser ministeren seks problematiske elementer i Kommissionens forslag – se boks.
Men Bendt Bendtsens løftede pegefinger får ikke det eneste danske medlem af den dominerende EPP-gruppe i Parlamentet mere kritisk stemt til direktivforslaget.
Men det er ikke en udmelding som får dig til at overveje hvordan du vil stemme?
»Nej, jeg støtter op om EPP-gruppens linje.«
Karin Riis-Jørgensen (V) sagde i september sidste år at hun kan gå med til visse indskrænkninger af forslaget men kun af taktiske grunde:
»Vi er parate til at vente nogle år på at få de sektorer med, som der er størst politisk usikkerhed om. Så må vi starte dÈr, hvor det ikke gør så ondt i maven, men hvis man starter med at undtage en masse ting, så går det imod formålet med direktivet.«
Det østrigske, og det kommende finske, EU-formandskab skriver i et fælles arbejdsprogram at man er indstillet på at afslutte de forhandlinger i år.
Den østrigske premierminister Wolfgang Schüssel skruede i mandags en anelse op for forventningerne, da han på et pressemøde sagde at Østrig vil prøve at finde en løsning inden udgangen af juni.
Brevet kan findes på eu-oplysningens hjemmeside, se under
det indre marked på http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/status/alle
(www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/c771e9b6/5.pdf)
Det vigtigste kritikpunkt er at princippet vil føre til dumping af løn og ansættelsesvilkår. Derved opstår risiko for konkurrence på den laveste fællesnævner.
Men oprindelseslandsprincippet vil også, ifølge kritikerne, få følger for miljøregulering og forbrugerbeskyttelse.
Yderligere et kritikpunkt, rejst af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, er at forslaget vil føre til en retslig usikkerhed:
En virksomhed risikerer at blive straffet for en handling som er lovlig der hvor man virker, men ulovlig i hjemlandet. Modsat vil danske myndigheder ikke kunne straffe en serviceudbyder hvis der ikke er tale om en strafbar gerning i dennes hjemland.
Forslaget og kritikken deler vandene på flere måder på kryds og tværs: Afreguleringslande mod protektionister. Venstrefløj mod liberalister. Gamle EU-lande mod nye. Og nu også den danske regering mod V- og K-parlamentarikere.
Efter behandling i to af EU-parlamentets udvalg, men inden den afgørende afstemning i Parlamentets plenum, findes der flere ændringsforslag som i varierende grad vil begrænse virkningen af det centrale hovedprincip:
Hvordan: Det skal stå klart udtalt at reglerne ikke omfatter løn- og ansættelsesvilkår og at det gældende Udstationeringsdirektiv ikke sættes til side af Servicedirektivet.
Uklart: Selv om Udstationeringsdirektivet fortsat skal gælde risikerer det at blive virkningsløst hvis værtslandet forhindres i at stilles krav om at en udenlandsk virksomhed skal være registreret der hvor man virker, have dokumentation over sine ansatte, og en personlig repræsentant at forhandle med.
Derudover forslag om undtagelse for
- radio, fjernsyn og film (»audiovisuelle ydelser«)
- juridisk rådgivning (for så vidt dækket af andre EU-regler)
- spil, kasinoer og lotterier
- notarer, fogeder og lignende tjenester knyttet til myndigheder
- serviceydelser af almen interesse, herunder social- og sundhedsydelser (skattefinansierede »velfærdsydelser«).
Hvordan: Undtagelserne kan enten fremgå af en begrænsende definition af hvad direktivet dækker, eller ved en eller flere undtagelser, eller ved en kombination af begge dele.
Uklart: »Serviceydelser af almen økonomisk interesse« skal omfattes af direktivet, men ikke »serviceydelser af almen interesse«. Ingen klar definition af de to begreber. Medlemslandene må selv fortolke hvori forskellen består, noget som i den sidste ende vil kunne føre til at fortolkningstvister bliver afgjort af EU-domstolen.
Hvordan: Servicedirektivet trækker i modsat retning af det eksisterende udstationeringsdirektiv. Visse velfærdsydelser (»serviceydelser af almen interesse«) havner udenfor direktivets rækkevidde, men andre (»serviceydelser af almen økonomisk interesse«) skal omfattes. Endelig kan enhver indsnævring af oprindelseslandsprincippet menes at være et brud på traktatens regler om fri bevægelighed, og forbudet mod diskriminering efter nationalitet.
Uklart: Hvis forslaget, som Kommissionen mener det, kun er en udmøntning af allerede etablerede og vedtagne principper, så vil den afgørende fortolkning til hver en tid ligge hos EF-domstolen.