ARTIKLER


Begrænset virkning af postens liberalisering

Postens liberalisering går langsomt. Den politiske modstand er stor, og selv i England og Sverige har det nationale postvæsen hovedparten af markedet.
Af Sven Skovmand
27. januar 2007

EU’s bestræbelser på at skabe konkurrence med hensyn til udbringning af breve og pakker har det svært. Og det skyldes ikke kun at lande som Frankrig, Italien, Spanien og Grækenland stritter imod, skriver The Economist 20.1.2007.

Selv i lande som England og Sverige går det langsomt, skønt de to lande forlængst har liberaliseret deres postvæsen.

I England har The Royal Mail stadig 96,5 procent af markedet, og det svenske Posten AB har 91,5 procent.

Der er dog én virkning af liberaliseringen i de to lande. Erhvervslivets udgifter til post er faldet med cirka 30 procent, mens udgiften for private er steget tilsvarende.