EU på glatbanekørsel i Kosovo

En slalomkørsel mellem principper, eller en fælles fast optræden? EU's hensigter kommer på Balkan-prøve.
Af Staffan Dahllöf
12. juni 2007

Spanske kampvogne på patrulje i Mitrovica, Kosovo. Foto: Eduardo Méndez - Epoca

Den fællesudenrigs- og sikkerhedspolitik er på vej til en testbane ikke langt fra EU's egne grænser. Det kan blive den rene glatbaneøvelse.

Fremtiden for Kosovo – i dag en del af Serbien, men under FN-administration – bliver en test af EU's evne til at optræde udadtil medfælles holdninger. Det er der flere grunde til:

• Op mod 1.800 politifolk, dommere, anklagere og toldere skal efter planen udsendestil Kosovo. Det vil blive EU's hidtil største udenrigsaktion målt i penge og mandskab.

• Kosovos fremtid sætter FN-systemet og princippet om staters ukrænkelighed på prøve.

• En løsrivelse af Kosovo fra Serbien uden FN-sanktion vil sætte den fælles EU-holdning under pres.

Tilliden som ikke er

EU's planlagte bidrag til at sikre lov og orden i Kosovo bygger på en forventning om Kosovos løsrivelse fra Serbien, sådan som FN-mægleren, den tidligere finske præsident, Martti Ahtisaari, har foreslået.

Men det er en usikker forventning.

»Ahtisaari-planen er uholdbar da den ikke giver serberne i Kosovo betryggende garantier. Den forudser en tillid mellem parterne i området som ikke eksisterer, og det med god grund. Det er en plan som EU-landene aldrig ville gå med til hvis det handlede om en ny stats-dannelse hos dem selv,« vurderer Balkan-eksperten Håkan Wiberg. Han var tidligere chef for det nu nedlagte Center for Freds- og Konfliktforskning i København og er i dagseniorforsker ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier).

Det russiske veto

Ahtisaari-planen skulle ifølge ophavsmandens drejebog blive godkendt i FN's Sikkerhedsråd. Men det kommer ikke til at ske, mener Håkan Wiberg.

»Rusland har meget stærke interesser i ikke at gå med til Kosovos løsrivelse. Og det handler ikke kun om at støtte Serbien. Rusland har sikkerhedsinteresser som stikker langt dybere. Det handler om principper som vil kunne bruges til løsrivelse af Tjetjenien fra Rusland. Omvendt vil Rusland selv kunne bruge de samme argumenter, for eksempel til at få løsrevet Syd-Ossetien fra Georgien,« siger Håkan Wiberg, som tager det for givet at Rusland vil bruge sit veto.

Dette scenarium rejser en række nye spørgsmål. Frem for alt dette: Hvad sker der, hvis det albanske flertal i Kosovo alligevel erklærer provinsen som en selvstændig stat?

Muligheden, eller risikoen, er nærliggende.

Advarsel fra Bildt

USA har ladet forstå at man vil anerkende et selvstændigt Kosovo udenom FN.

Det fik for nylig Sveriges konservative udenrigsminister, det tidligere EU- og FN-sendebud på Balkan, Carl Bildt, til at advare:

»Det ville – ganske bogstaveligt – være at lege med ilden og skabe meget betydelige vanskeligheder,« sagde Bildt på et møde i Bruxelles ifølge referatet på hans egen weblog. Her påpeger Bildt at en ensidig anerkendelse af Kosovo vil udløse alvorlige spændinger i blandt andet Makedonien og Bosnien.

Det vil også udfordre sammenholdet i EU, mener Håkan Wiberg:

»På den ene side har vi Tyskland, ligeså antiserbisk som altid, og Storbritannien som er permanent koblet til USA. Og dertil Polen som har historisk stærke bånd til USA. Mens det er mere usikkert med Frankrig som har haft en høj profil i værdibaserede spørgsmål«.

Mafia og guerilla

På den anden side har vi landene i nærområdet, der har en begrænset interesse i et selvstændigt Kosovo.

Nabolandene har dels sikkerhedspolitiske grunde til at frygte væbnede kampe og serbiske flygtningestrømme, men også grund til at frygte påvirkningen fra den i praksis mafia-styrede provins, mener Håkan Wiberg:

»Kosovo har i dag langt værre kriminalitet end da NATO overtog kontrollen efter bombekrigen i 1999og er udviklet til centrum både for heroin- og menneskesmugling. Kombinationen af mafia og den tungt bevæbnede UCK-guerilla i et selvstændigt Kosovo er dårlige nyheder i regionen,« siger han.

Med eller uden FN

Ifølge Carl Bildt bygger EU's planlagte mission i Kosovo, og en EU-anerkendelse af Kosovo, på at der først er enighed i FN's sikkerhedsråd.

Niels Aadal Rasmussen, senioranalytiker ved DIIS med speciale i sikkerheds- og forsvarspolitik og det vestlige Balkan, tvivler på at denne præmis holder:

»Kosovo bliver den største EU-indsats nogensinde, og jeg er ikke overbevist om at det vil kræve FN-bemyndigelse. Jeg er ikke så sikker på at man så (uden FN-bemyndigelse, red.) bare vil lade tingene ligge. EU er fast besluttet på at yde sit bidrag, og vi skal huske på at det handler om en politiopgave, ikke en militær mission,« siger han.