Europarådet er undervurderet

Europarådet har stået i skyggen af EU. Men det har nu haft ganske stor betydning, både med hensyn til menneskerettigheder og til mindretal
Af Sven Skovmand
30. marts 2007

Europarådet blev oprettet i 1949 og har hovedsæde i Strasbourg, hvor det også har sin mødesal – den samme som EU-Parlamentet bruger under sine møder.

Europarådet adskiller sig på to væsentlige punkter fra EU: Det har stort set alle europæiske lande som medlemmer. Og det træffer sine beslutninger med enstemmighed.

På dette sidste punkt ligner det Nordisk Råd, hvor beslutningerne også skal træffes enstemmigt.

Menneskerettighederne

At beslutninger skal træffes enstemmigt betragtes af mange som en svaghed. Men Europarådet har alligevel nået ganske meget i sin tid.

Det vigtigste resultat blev nået allerede et år efter grundlæggelsen på et tidspunkt, hvor rådet kun havde 14 medlemmer, deriblandt de nordiske lande bortset fra Finland, der først blev medlem i 1989 – efter Berlinmurens fald.

I 1950 vedtog man Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med en tilhørende domstol, som skal vurdere, om bestemmelserne bliver overtrådt.

Konventionen og domstolens virke har spillet en kolossal rolle for retsplejen i de europæiske lande – selv i et så civiliseret land som Danmark.

Takket være domstolens virke bruges isolationsfængsel i Danmark i langt færre tilfælde end før, og opholdene varer ikke så længe.

Og det er altid muligt at anke danske domme til domstolen i Strasbourg.

Støtte til demokrati og mindretal

Europarådet har også spillet en fremtrædende rolle i forskellige landes overgang fra diktatur til demokrati. Man har ydet hjælp til tilrettelæggelsen af valgene, og man har sendt folk ud for at overvåge, om de demokratiske spilleregler er blevet overholdt.

Den sidste store indsats blev ydet i 1995, hvor man vedtog en rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal.

Konventionen, der er tiltrådt af 35 europæiske lande, kræver, at landene med jævne mellemrum fremsender en rapport om, hvad man gør for mindretallene og deres sprog og kultur. Og en ekspertkomité sender hele tiden medlemmer ud for at vurdere, om rapporterne taler sandt.

Europa har over 300 mindretal, så opgaven er stor. Men for mange mindretal har den haft helt afgørende betydning, fordi de har fået en officiel anerkendelse, som de ikke før havde haft.

Det gælder især de mange mindretal, som består af færre end 10.000 mennesker og derfor har svært ved at fastholde deres sprog og kultur.