Fodbold, Popmusik og romkugler
EU søger på mange måder at skabe interesse for organisationens 50 års jubilæum
Af Kenneth Haar
30. marts 2007
Det er svært nok i forvejen at skabe en EU-symbolik, og en EU-mytologi, der rør’ ved folk. Kun et forsvindende mindretal finder vel dyb fornøjelse i det blå og gule flag, i »Ode til glæden« som EU-hymne, og i helteberetningerne om konservative politikeres visioner i efterkrigsårene. På forhånd ligner det derfor en umulig opgave for den ansvarlige festkommissær, svenske Margot Wallström, at gøre en folkelig begivenhed ud af 50-året for Rom-traktaten. Ikke mindst siden et forsøg på at kapre Melodi Grand Prix’et endte i syngende nederlag.
Interne dokumenter fra Kommissionen viste, at en sammenkobling af 50-årsfestlighederne med Melodi Grand Prix’et blev overvejet, og det fik kritikken til at hagle ned over Kommissionen. Vinderne fra 2006, den finske monstergruppe Lordi, var blandt dem der buldrede mod sammenblandingen af politik og musik.
Den blanding får vi nu alligevel. Kommissionen har udset sig de unge som den primære målgruppe for festlighederne, og så skal der mere til end en konference om Kul- og Stålunionen og causerier om forholdet mellem Tyskland og Frankrig. Højdepunktet nås på selve årsdagen, den 25. marts, ved en stor popkoncert ved Atomium, den 100 meter høje model af et jernkrystalmolekyle, i Bruxelles. Endnu er ingen navne på popgrupper nævnt i Kommissionens materiale, men det bliver næppe småting, for dette er den store event.
EU United
Den anden store begivenhed under 50-årsfødselsdagen er en fodboldkamp på selve dagen på Old Trafford i Manchester, hvor United skal spille mod et hold kaldet Europe XI, bestående af spillere fra en lang række EU-lande som vil blive sammensat af den italienske landstræner Marco Lippi. Fra Uniteds side begrundes samarbejdet med, at det er ca. 50 år siden, Manchester United begyndte at spille europæiske turneringer, og hvad er så mere naturligt end at fejre de to begivenheder sammen? Men mens United’s hjemmeside i skrivende stund er larmende tavs om begivenheden, er Kommissionen fremme i skoene. Formanden for EU-kommissionen José Manuel Barroso er i hvert fald kisteglad:
»Der findes ingen bedre måde at fremvise Den Europæiske Union ved de 50 end gennem Europas yndlingssport som forener europæerne på en enestående måde, gennem en lidenskab vi alle deler og et sprog, vi alle taler«, siger Barroso om kampen.
Hvad EU har gjort for os
Formålet med festlighederne er selvfølgelig også politisk. Rom-traktaten skal ifølge Kommissionen fejres som den første byggesten til et EU, som har sikret borgere intet ringere end »fred og stabilitet, frihed og demokrati, velstand, job og vækst«. Om det så vil lykkes at etablere en snæver kobling mellem de store arrangementer og det politiske program, er langt fra sikkert. Her er mulighederne bedre ved de mange mindre arrangementer, som næppe vil blive genstand for stor medieopmærksomhed. Der er arrangeret en lind strøm af symposier, konferencer og seminarer, og de fleste aktiviteter har de unge som målgruppe. I Danmark udskrives en plakat- eller stilekonkurrence for elever i 1-2.g om temaet »EU hvad nu? Fra Rom til Rom«, og i Rom kaldes til et »ungdomstopmøde«, hvor unge som er udvalgt under nationale debatter mødes for at »bidrage aktivt til debatten om EU’s fremtid med henblik på valget til Europa-Parlamentet i 2009«.
Gratis romkugler
Der vil være mange andre begivenheder, som skal markere 50-året, langt de fleste af mere ydmyg karakter. Som f.eks. en båd, der skal sejle rundt på Ljubljanica-floden i Slovenien, dekoreret med stjerner og det officielle 50-års logo, og dele »reklamematerialer« ud. Hvor markante festlighederne bliver, vil variere fra land til land. Mens Rumænien topper med 45 begivenheder i kalenderen, ligger Danmark foreløbig lavt med kun tre: En konkurrence for gymnasieelever, en udstilling, og uddeling af Rom-kugler på årsdagen i flere store byer på Kommissionens regning. Efter den dag vil færre kunne sige, at EU ikke har givet os noget.