NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
For nylig deltog jeg i en workshop om handelspolitik. Her var der almindelig enighed om, at regionale handelsaftaler, i Afrika og andre steder, har et betydeligt, men ikke udnyttet, potentiale. Ideelt set kan de udnytte fysisk nærhed mellem medlemslande; de kan udvide markederne på en måde som muliggør større økonomier og i forlængelse heraf tillade en større national specialisering; de kan fremme investeringer ved at reducere transportomkostningerne, og de kan udstyre nogle virksomheder med ressourcer og erfaring til at konkurrere bedre på det internationale marked. Dertil kommer at et regionalt handelssamarbejde giver en stærkere forhandlingsposition, og at man i øvrigt kan begrænse omkostninger i forbindelse med handelsforhandlinger.
For at udnytte disse fordele fuldt ud, blev det diskuteret at regionale handels-aftaler har brug for at blive rodfæstet og integreret mere solidt i medlemslandene end tilfældet har været hidtil – i hvert fald i Afrika. Den traditionelle opfattelse af regional integration tager afsæt i medlemslandenes geografiske nærhed og et politisk samarbejde gennem en økonomisk integration. Sammenlignet med andre verdensdele er de afrikanske regionale handelsaftaler dem, som kommer tættest på dette ideal. De ambitiøse målsætninger for de fleste afrikanske regionale handelsaftaler (toldunion, fælles marked, og økonomisk-menetære unioner), bekræfter den dominerende rolle, som regional politik spiller .
Forhandlingsprocessen omkring de økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) med EU har spillet en central rolle for udviklingen af de regionale handelsaftaler i Afrika de senere år. Det er sandsynligt at EPA-forhandlingerne vil påvirke dynamikken i det regionale samarbejde. Problemet er at der ikke er symmetri i sammensætningen af de lande som EU forhandler med, og de lande som indgår i eksisterende integrationsmodeller. EPA-processen skal angiveligt bygge videre på og styrke den eksisterende integration. Det kan blive tilfældet i Vest- og Centralafrika, men det er ikke så oplagt i det østlige og sydlige Afrika. Her fører EU forhandlinger med to grupper af lande, men disse ialt 23 lande er med i fire forskellige regionale integrationsprogrammer. Deres regionale samarbejde risikerer nu at blive svækket.
Kwadwo Frempong er født i Ghana og er ansat i Commonwealths sekretariat. Han arbejder for Projekt Hub and Spokes, som har til formål at fremme AVS-landene i internationale handelsforhandlinger.