Turen til Bruxelles kan ende i Teheran

Dansk Folkepartis EU-ordfører mener det er helt urealistisk at forestille sig tyrkisk EU-medlemskab. Jo mere Tyrkiet trækkes mod vest, desto mere sejler skibet mod øst, siger Morten Messerschmidt.
Af Morten Messerschmidt
5. december 2007

Dansk Folkeparti har en vare på hylderne, som intet andet parti i Danmark kan byde vælgerne: Partiet er imod forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU og imod at det skulle ende med medlemskab af Unionen.

Partiets EU-ordfører, Morten Messerschmidt, siger at han først og fremmest ikke har fantasi til at forestille sig at de nuværende forhandlinger skulle ende med medlemskab:

»Det der sker i øjeblikket er at landet vender sig væk fra EU, vender sig væk fra Vesten, og bevæger sig i mere islamisk retning. Det er en reaktion på den relativt aggressive adfærd fra EU's side på at ændre Tyrkiet. En adfærd hvor man på en række områder forsøger at få Tyrkiet til at passe ind i som et vestligt land, så landet passer ind i vores begreber om ligestilling osv.«

»Men Tyrkiet hviler ikke på samme udgangspunkt. Man kan ikke lave disse ændringer af Tyrkiet uden at skabe en modreaktion. Man kan tværtimod sige: EU søger at hive dem til Bruxelles, men resultatet er at de havner i Teheran«, siger Morten Messerschmidt.

Det er gået for stærkt

Om så landet opfylder samtlige tænkelige kriterier for EU-medlemskab en dag, er det så alligevel et aldrig, aldrig nogensinde?

»Nej. Men vores nej til Tyrkiet bygger på en realistisk vurdering af landets muligheder for at udvikle sig i retning af EU. Der er selvfølgelig en teoretisk mulighed for at få bragt Tyrkiet i overensstemmelse med Københavns-kriterierne, men tyrkerne ønsker det ikke.

Messerschmidt er godt tilfreds med at EU har fastfrosset 27 ud af de 35 kapitler, der forhandles om med henblik på medlemskab, og ser det som et første skridt til at sige at medlemskab ikke er nogen god idÈ.

»I det hele taget skal man være forsigtige med at udvide – det er allerede gået for stærkt – vi har store problemer med den seneste udvidelse med Rumænien og Bulgarien.

Enten fortsætter den nuværende udvikling med dybere og dybere integration - eller også fortsætter man på en mindre dybtgående måde, hvor vi lægger nogle overordnede rammer og hvor man mindsker den politiske integration ganske kraftigt.«

Ligegyldigt hvilken traktat

EU-forfatningens fader, Giscard d'Estaing, har sagt at forfatningen er udformet så Tyrkiet ikke skal med, på grund af stemmevægte som følger befolkningstallet. Er du enig?

»Det har han jo fuldstændig ret i. Jeg vil gerne have Tyrkiet med i toldunion og frihandelsområde. Men der hvor vi får problemer er hvis Tyrkiet skal have flest stemmer i Rådet og flest medlemmer af Europa-Parlamentet og Èn dommer ved EU-domstolen.«

Men vil du så råde læserne til enten for eller imod EU-forfatningen, hvis man er henholdsvis for eller imod tyrkisk EU-medlemskab?

»Det kommer overhovedet ikke til at ændre noget som helst. Jeg er imod EU-forfatningen, men kan ikke se at det har noget som helst med Tyrkiet at gøre. Ligegyldigt hvilken traktat, man ville optage Tyrkiet i, ville det være en katastrofe. Samarbejdet ville blive lammet.