ARTIKLER


Tysk eks-præsident: EU truer demokratiet

En stadig mere omfattende centralisering og et stigende demokratisk underskud. Det burde EU-forfatningen først og fremmest imødegå, men det sker ikke. Kritikken kommer fra Tysklands tidligere præsident, Roman Herzog.
Af Erling Böttcher
27. januar 2007

Det var ikke hvem som helst der tog bladet fra munden den 13. januar – i et af Tysklands mest indflydelsesrige medier, avisen Die Welt. På sit CV kan han bl.a. skrive forbundsrepublikkens højeste embede, forbundspræsident, i perioden 1994-1999.

I Die Welt kritiserede eks-præsidenten, Roman Herzog, kraftigt EU og i særdeleshed den foreslåede EU-forfatning for at være en trussel mod demokratiet. De fleste europæiske regeringsledere vil nu redde særligt den del af EU-forfatningen, som ændrer lovgivningsmetoden i EU og ændrer EU-institutionernes beføjelser. Men det er netop de mest problematiske dele af forfatningen, fordi de stadfæster den nuværende fejludvikling, mener Roman Herzog.

Centralisering og demokrati-underskud

EU’s konstruktion dækker over et kompromis mellem tilhængerne af et Europa af suveræne stater, interguvernementalister, og tilhængerne af en forbundsstat, føderalisterne. De har hver deres grundlæggende kritik af det nuværende EU. De første kritiserer en tiltagende sagligt unødvendig centralisering og mangelen på grænser for EU-magten, de sidste kritiserer mangelen på demokratiske former på EU-lovgivningsmagten.

Roman Herzog giver begge lejre ret.

Han henviser blandt andet til en opgørelse af det tyske justitsministerium der viser at 84 procent af lovgivningen kommer, ikke fra det tyske parlament som den tyske forfatning beskriver det, men fra EU.

Det må være muligt at skabe et europæisk samarbejde som tager begge problemer alvorligt.

Fire forslag

Før Herzog blev Tysklands præsident, var han i syv år formand for forfatningsdomstolen i Karlsruhe. Han foreslår fire tiltag som til sammen skal komme den stigende EU-skepsis i møde:

  • Et kompetencekatalog som sætter præcise rammer for EU’s magt.

  • Indførelse af det normale princip at lovforslag bortfalder, hvis de ikke er vedtaget inden for valgperioden.

  • En »tilbagehentningsret« hvor medlemsstaterne ved en flertalsafgørelse kan beslutte at lægge en EU-kompetence tilbage til nationalt niveau.

  • En ny »kompetencedomstol« som uafhængigt af EU-domstolen og andre EU-organer skal afgøre spørgsmål om kompetencefordeling mellem medlemsstaterne og EU-niveauet.