Danske uddannelser er blevet europæiske

Danmark er blandt duksene i klassen når det gælder tilpasning til europæiske standarder. Det er blevet nemmere at studere i udlandet og få det godskrevet som en del af uddannelsen.
Af Åge Skovrind
19. september 2008

De danske universiteter er blevet strømlinet, så de bedre kan sammenlignes med andre lande. Når et kursus i Berlin, London og København er godkendt med det samme antal points efter en fælles skala, bliver det nemmere for studerende at tage et semester eller to i udlandet.

Det er et af de konkrete resultater i samarbejdet om en fælles europæisk ramme for de videregående uddannelser i Europa. Hvert andet år gør de europæiske undervisningsministre status over hvor langt man er kommet. Processen blev indledt i 1999 på et møde i Bologna, og målsætningerne skal efter planen være nået i 2010.

Bologna-processen fremhæves ofte som et unikt samarbejde. Den er blevet omdrejningspunktet for vidtgående ændringer af de videregående uddannelser i Europa.

I dag har over 80 procent af universiteterne i de 46 lande strømlinet deres uddannelser efter en tredelt struktur med bachelor, kandidat og ph.d.-grader. Over 70 procent har indført det samme pointsystem (ECTS) som gør det lettere at få godkendt kurser i andre lande. I forhold til fælles standarder for anerkendelse og kvalitetssikring af uddannelserne skrider det dog langsommere frem.

Danmark i front

»Vi når ikke at få et sammenhængende fælles rum for de videregående uddannelser i 2010. Det er ikke realistisk med 46 lande på så forskellige udviklingsniveauer. Men der er taget store skridt«.

Det siger vicedirektør Torben Kornbech Rasmussen i Undervisningsministeriets Internationale Afdeling. Han er en af de to danskere som er med i Bologna-samarbejdets følgegruppe.

Danmark er blandt de lande der er tættest på at nå Bologna-målene. I den seneste status er Danmark på alle punkter i det grønne felt – som er det bedste.

Alligevel er der stadig udfordringer, påpeger Torben Kornbech Rasmussen:

»En af de største er at få flere danske studerende til at studere i udlandet. Her har der været en faldende tendens. Hvad angår begrebet livslang læring står Danmark stærkt i forhold til andre lande, med et udbygget system for voksenuddannelse, men der ligger en opgave i at få de videregående uddannelser til at spille en større rolle.«

Torben Kornbech Rasmussen fremhæver tre forhold som har båret samarbejdet frem:

»For det første at ministrene mødes hvert andet år for at følge op på beslutningerne. For det andet kom EU-Kommissionen med i samarbejdet efter 2001. Den har spillet en stor intellektuel og økonomisk rolle. Det får en ekstra kraft når nogle af de penge Kommisionen alligevel bruger, bliver kanaliseret, så det falder ind i forhold til Bologna-processens målsætninger.«

For det tredje peger Torben Kornbech Rasmussen på at såvel universiteterne, de studerende og senest underviserne er parter i processen.

»Det giver et større ejerskab og engagement i processen og har været med til at skabe sammenhæng og gøre det levedygtigt,« siger han.

På den forkerte måde

Bologna-samarbejdet, og den måde det udformes på i de enkelte lande, møder dog også kritik.

Den Europæiske Studenterunion (ESU) har kritiseret at mange regeringer nedprioriterer den dimension i Bologna-processen som handler om at sikre en mere lige adgang til de videregående uddannelser, uanset ens sociale baggrund.

International sekretær i Danske Studerendes Fællesråd, Stinna Gammelgaard, er tilfreds med at Bologna-processen har medvirket positivt til at øge mobiliteten blandt studerende og gjort det nemmere at få anerkendt sine kvalifikationer. Ikke mindst fremhæver hun oprettelsen af et meritklagenævn, som stiller de studerende stærkere, hvis universiteterne nægter at anerkende studier i udlandet.

Derimod kritiserer hun på flere områder den danske regering for at gennemføre anbefalingerne fra Bologna-samarbejdet på en dårlig måde.

»Man har besluttet at en bachelor kun må tælle 180 ECTS-points hvor det kunne være 240 (svarende til hhv. tre og fire år, red.). Det giver for eksempel problemer i forhold til praktikordninger. På læreruddannelsen er der problemer hvis man skal læse videre på universitetet. Så kræver det nogle suppleringskurser som man skal betale for. På den måde er der kommet brugerbetaling ind ad bagvejen.«

Ligeledes peger hun på at medicinstudiet er blevet presset ind i en struktur hvor det skal ned på 5 år, selv om det i virkelighedens verden tager et år eller to mere.

»Men generelt har processen ført til flere udvekslingsprogrammer, økonomisk støtte til at rejse ud og bedre information om mulighederne,« siger Stinna Gammelgaard.

Bologna-processen

46 europæiske lande samarbejder i Bologna-processen på at strømline de videregående uddannelser, så de bliver nemmere at sammenligne. Det skal øge mobiliteten på tværs af grænserne blandt studerende, lærere og færdiguddannede. De vigtigste redskaber er:

– Alle videregående uddannelser skal opdeles i en tre-delt struktur (bachelor, kandidat og ph.d.). Blev i Danmark allerede introduceret fra 1993, men med Universitetsloven fra 2003 blev bachelorgraden systematiseret som kompetencegivende uddannelse.

– Fælles meritsystem, ECTS (European Credit Transfer System), er en fælles europæisk standard for de videregående uddannelsers tidsmæssige belastning: 60 ECTS er 1 års fuldtidsstudium. 1 ECTS-point er i Danmark defineret som 27,5 arbejdstimer.

– Sammenlignelige uddannelsesbeskrivelser og uddannelsesbeviser. I Danmark blev i 2002 indført Diploma Supplement, et engelsksproget bilag til eksamensbeviset.

– Fælles kriterier for ekstern kvalitetssikring og godkendelse af uddannelser. I Danmark trådte Akkrediteringsrådet i kraft 1. januar 2008