De åbne grænser – og den lukkede

En fælles politik for asyl og indvandring blev vedtaget i 1999, men det tager tid at få den igennem. Danmark er ikke længere med i dette samarbejde.
Af Åge Skovrind
18. august 2008

Afskaffelsen af grænsekontrollen mellem EU's medlemslande har forstærket presset for fælles regler for hvem der må passere den ydre grænse og få adgang til EU. Målsætningen om en fælles asyl- og immigrationspolitik i EU blev besluttet på et møde i Tammerfors i 1999, men det er gået en del langsommere end planlagt.

Indtil nu bygger asylsamarbejdet på fire vigtige aftaler:

– Dublin 2-forordningen (2003): En asylansøgning behandles i det land som flygtningen først ankommer til – og ikke i andre lande.

– Modtagelsesdirektivet (2003) – fælles regler for hvordan asylansøgere skal modtages.

– Kvalifikationsdirektivet (2004) – fastlægger rettigheder for en person der har fået asyl.

– Asylproceduredirektivet (2005) – fælles procedurer for behandling af asylansøgninger.

Kravene i de tre direktiver er minimumskrav. 1. december 2007 var deadline for at gennemføre det sidste direktiv.

Kommissionen fremlagde i juni 2007 et idékatalog til et fælles asylsystem hvor landene har de samme standarder og deles om byrderne. En køreplan kommer i midten af 2008. Officielt er målet en vedtagelse senest i 2010.

Færre asylansøgere

Antallet af asylansøgere i EU er raslet ned de sidste fem år. I 2002 kom der lidt over 400.000 asylansøgninger, mens tallet i 2006 var faldet til under 200.000. I starten af 1990'erne, efter Sovjetunionens sammenbrud, nåede antallet op på næsten 800.000. I slutningen af 1990'erne førte krigene på Balkan til en ny stigning.

Antallet af asylansøgere hænger snævert sammen med krige og konflikter på globalt plan, men nedgangen skyldes i høj grad også at det er blevet meget sværere at søge om asyl. EU-landene har forstærket kontrollen ved sine grænser, strammet visumreglerne og forhindret flyselskaber i at medtage asylansøgere. Alt sammen med det resultat at det er blevet vanskeligere at aflevere en asylansøgning.

I 2006 kom der flest asylansøgninger fra irakere. Dernæst fulgte flygtninge fra Rusland og Serbien-Montenegro. Flest ansøgninger blev indgivet i Storbritannien, Tyskland og Frankrig, men i forhold til indbyggertallet var det Cypern, Malta og Sverige som lå i front. Danmark modtog i 2006 1.795 asylansøgninger og gav 1.278 opholdstilladelser. U

Fort Europa – grænsen rykkes ud

I september 2005 forsøgte tusindvis af fattige afrikanere at komme ind i den spanske enklave Melilla på den marokkanske Middelhavskyst – i håbet om videre adgang til Europa. Det lykkedes for omkring 700 at komme over hegnet som omkredser byen, men seks personer blev skudt ned af marokkanske sikkerhedspatruljer. Den tragiske begivenhed er kun en af mange historier om fattige afrikanere som desperat søger mod det rige EU. Tusinder er omkommet på havet når deres små joller er forulykket på vejen til for eksempel Malta, den italienske ø Lampedusa eller De Kanariske Øer. Mange flere er sendt retur efter at de er kommet i land.

Samtidig har EU optrappet indsatsen for at forhindre denne folkebevægelse.

Et redskab til dette er patruljering langs kysterne for at opsnappe flygtninge inden de når Europas kyster. Grænseagenturet FRONTEX er oprettet for at hjælpe med dette.

Et andet vigtigt element er hjemsendelsesaftaler med de lande flygtninge kommer fra og samarbejde med disse lande om at bygge kontrolposter som kan stoppe folk inden de når EU's grænser.

Den 13. februar 2008 fremlagde EU-kommissær for »frihed, sikkerhed og retfærdighed« Franco Frattini en »grænse-pakke«. Forslaget går ud på at udvikle Frontex-samarbejdet, at oprette et europæisk grænse-overvågningssystem EUROSUR, og at oprette et ind- og udrejse-register.

Blue card til de eftertragtede

Befolkningsprognoserne for Europa viser at der bliver flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Og problemet kan ikke løses alene ved at hæve pensionsalderen og få flere i arbejde, lyder analysen fra EU. Derfor er det nødvendigt med flere indvandrere, ikke bare på sigt, men allerede i dag mangler vi dygtig arbejdskraft i mange sektorer.

Forbilledet er »green card«-systemet i USA som tillader udvalgte udlændinge at få opholds- og arbejdstilladelse. I EU hedder det bare »blue card«.

Et lovforslag er på vej i EU-systemet. Kravet er at gæstearbejdere skal være veluddannede og have mindst tre års erhvervserfaring, at de kan ansættes i jobs som ikke kan besættes af EU's egne statsborgere. Ansættelse skal ske i en to-årig periode. Kommissionen foreslår også at immigranterne tilbydes mindst det tredobbelte af det pågældende lands minimumsløn for at imødekomme fagforeningernes bekymringer for import af billig arbejdskraft. Forventningen er at Parlamentet i efteråret 2008 vedtager forslaget.

Danmark står udenfor

Beslutninger om asyl og indvandring har været et følsomt emne hvor medlemslandene ikke er begejstrede for at afgive suverænitet. Derfor er det gået langsomt med at få en fælles politik. Og det som er vedtaget, bliver mødt med kritik fra borgerretsgrupper, flygtningeorganisationer og andre. De mener at den humanitære standard er for ringe og et udtryk for laveste fællesnævner.

Effektiviteten i beslutningsgangene fik et løft med Nice-traktaten i 2000. Herefter sker de fleste afgørelser på asyl- og indvandringsområdet med flertalsafgørelser, det vil sige at de enkelte lande ikke længere har vetoret. Desuden har Parlamentet fået medbestemmelse på lovgivningen, så en lov kun kan vedtages hvis der er flertal både i Parlamentet og blandt regeringerne.

De nye stemmeregler betød at Danmark på grund af sit forbehold på det retlige område ikke længere var med i dette samarbejde. En folkeafstemning om forbeholdet vil – efter alt at dømme – handle om at Danmark i stedet får en ordning så et flertal i Folketinget fra sag til sag kan afgøre om Danmark skal være med.

De illegale

Et af de brændende spørgsmål i den fælles retspolitik er illegale indvandrere. I dag bor et sted mellem 4,5 og 8 millioner indvandrere i EU, som ikke har opholdstilladelse. Denne gruppe er genstand for stor opmærksomhed.

For tiden behandler EU et forslag om fælles regler for udvisning som bl.a. giver mulighed for at tilbageholde indvandrerne i op til 18 måneder inden hjemsendelse. EU er også optaget af at finde metoder til at afskrække økonomiske flygtninge fra at tage til Europa, for eksempel ved at straffe arbejdsgivere som ansætter indvandrere uden arbejdstilladelse.

Imens er illegale indvandrere – eller de papirløse som de ofte kaldes i Frankrig og Spanien – begyndt at røre på sig. De kræver ordentlige arbejdsforhold og opholdstilladelse. Det kan umiddelbart lyde urealistisk, men det er faktisk ikke ualmindeligt i Sydeuropa at store grupper af indvandrere »regulariseres« og får opholds- og arbejdstilladelse. Senest i Spanien i 2005 hvor 570.000 med ét slag blev lukket ind i den spanske varme.