NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Umiddelbart efter dommen udtalte LO’s ny formand at kampen for bedre løn og arbejdsvilkår fortsætter som hidtil. Betyder at LO vil trodse dommen?
»Man kan sige at vi lægger op til at fortsætte vores praksis indtil noget andet måtte blive afklaret. Det kan ske på to måder: Vi kan løbe ind i en arbejdsgiver der påstår at det vi foretager os, er ulovligt, og så kan der komme en sag ud af det. Den anden er at vi går ud fra at alle aktører på det danske arbejdsmarked vil være enige i at hvis der er problemer, så vil næste skridt være lynhurtigt at finde ud af hvordan vi kan udbedre, eller eventuelt ændre på forholdene. Men vi vil fortsætte den praksis vi har haft, indtil noget andet måtte vise at det ikke er muligt.«
»Det synes jeg nu ikke vi får at vide. Jeg synes sådan set at vi får at vide at konfliktretten er uantastet. Men dommen sætter spørgsmålstegn ved, om alle de elementer vi normalt medtager i en overenskomst, også vil være lovlige at medtage som grundlag for en konflikt.«
Men det er i hvert fald ikke et nationalt anliggende mere?
»Det er stadigvæk et nationalt anliggende om du vil rejse konflikt, men det er et spørgsmål hvad der kan indgå i konflikten. Det er ikke alene et nationalt anliggende. Der er jo princippet om omfanget af aktionen er proportional i forhold til de mål der skal opnås.«
»Det er i hvert fald ikke sådan vi umiddelbart opfatter det. Vi opfatter det sådan at der skal være den der balance mellem den fri bevægelighed og de sociale behov. Og så siger de, hvis I stiller krav der går ud over hvad der er nødvendigt, og som ikke samtidig er tilstrækkeligt præcise, og som ikke samtidig er fuldstændigt sammenlignelige med det som gælder for jeres egne virksomheder.«
Hvordan skal man håndtere dommens afgørelse vedrørende mindsteløn (læs artikel side 6-7)?
»Det har jeg ikke noget færdigt bud på. Vi har i hvert fald ikke det udgangspunkt at vi nu skal lovgive om mindstelønninger.«
»Min umiddelbare vurdering er at man må sammenligne med det samfund det skal virke i. Grundtanken må være at der skal være lige vilkår i forhold til de virksomheder der er i området i forvejen. Det mener vi ikke dybest set er bestridt.«
Hvilken vurdering har du af den samlede betydning af sagen?
»Jeg synes jo det er temmelig principielt. Vi ser jo ved jævne mellemrum at der rejses principspørgsmål for EF-domstolen overfor arbejdsmarkedet, der synes jeg det en uskik. Jeg mener også at hele grundforudsætningen i Udstationeringsdirektivet er at det ikke rører ved konfliktrettighederne. Derfor synes jeg egentlig at man breder sig mere end godt er.«
»Vi interesserer os for om vi kan lave en dansk løsning, og det kan godt inkludere danske politiske initiativer. Det vil være vores første prioritet.«
Taler vi om uger, om et halvt år, eller...?
»Jeg har ikke en meget præcis fornemmelse for det nu, men jeg håber ikke det bliver en langvarig proces. Det tror jeg ikke går.
Fordi der så kan komme nye sager?
»Ja, lige præcis.«
»Det vigtigste er at man erklærer at strejkeretten på ingen måde har større vægt end den fri bevægelighed for tjenesteydelser,« siger han.
Svensk LO’s første reaktion var at den svenske lov om EU’s udstationeringsdirektiv må ændres. Næstformanden Erland Olauson sagde at dommen indebærer apartheid. Men udover at fjerne den lov som udtrykkeligt har tilladt konflikttiltag mod udenlandske overenskomster, er arbejdsgiverne ikke indstillet på de store lovændringer i Sverige.
Men de forhandlinger kan vel ikke ende med andet end en løn på en slags minimumsniveau?
»Det er helt klart at lønnen for udenlandske virksomheder kan ende med at blive lavere end den svenske gennemsnitsløn. Det er så indlysende en konklusion at den næppe er værd at tale om.«
Så bliver der jo ikke ligebehandling, eller i hvert fald ikke ligeløn, mellem ansatte?
»Det er der jo heller ikke i dag.«
»Det var et aspekt af mange. Man kunne godt forvente at det ville få en vanskelig gang på jorden, så det er ikke så overraskende. Vigtigst er vel – hvis vi vælger at se positivt på dommen – at arbejdsmarkedsparterne har en anerkendt konfliktret,« siger ansættelsesretschef i DA, Flemming Dreesen.
Svenskt Näringsliv har derfor ingen større betænkeligheder ved at bruge EU og EF-retten som et værktøj eller en slags ”hævn” for tabte slag på hjemmebane.
»Vi ville aldrig støtte et initiativ som det Svenskt Näringsliv tog i samarbejde med Laval, vi ville ikke få løst nogle problemer på den måde,« konstaterer Flemming Dreesen i DA.
I har ikke ønsket sagen, og i hvert fald ikke domstolens afgørelse?
»Nej, præcis.«
»I arbejdsgiverkredse vil der altid være to lejre. Der er dem som oplever konkurrencen om lønomkostninger, og som har interesse i at de danske overenskomster bliver overholdt. De har derfor ingen problemer med faglige aktioner. På den anden side er der dem som kan blive ramt af følgevirkningerne af blokader for at opretholde danske overenskomster. DI organiserer produktionsvirksomheder og er dem som umiddelbart bliver ramt af problemerne ved en sådan konflikt.«
Og så ønsker man at fagbevægelsen lægger en dæmper...?
»Man ønsker at fagbevægelsen skal overveje hvordan man bruger konfliktvåbnet,« siger Flemming Dreesen, og giver udtryk for samme bekymring som LO’s formand:
»Man kan godt frygte at flere får lyst til at rejse nye sager.«